2020 Midtjysk Sprint CupIgen i 2020 bliver der mulighed for at konkurrere hen over hele sæsonen i sprintløb, men der går nok en god måneds tid, før der foreligger et færdigt program for Dansk Sprint Cup. 

Det forventes at ranglisten kommer til at omfatte ca. 10 afdelinger begyndende med sprinten ved Danish Spring i marts og med sprinten ved Høst Open i oktober som sidste afdeling. Endvidere forventes klasseopdelinger at blive tilpasset til DM Sprint-klasserne, dog med mulighed for at arrangørerne kan slå klasser sammen, og at der alene er krav om følgende baner til et stævne:

- Kort svær (blå)
- Mellemlang svær (sort)
- Lang svær (sort)
- Mellemsvær (gul)
- Let (hvid)

Hvis arrangørerne slår klasser sammen vil de dog blive bedt om at lave en separat resultatliste til ranglisten.

Dansk Sprint Cup har fortsat til formål at synliggøre at orienteringssporten kan dyrkes i byer og parker, synliggøre VM-arrangementerne under DOF, samt få flere - især ungdomsløbere - til at deltage i konkurrencerne samt til rekruttering af flere orienteringsløbere.

I 2019 var der 989 deltagere i de 9 gennemførte afdelinger, og vinderne blev præmieret i forbindelse med DOF Akademiet i sidste uge. Afviklingen i 2019 har haft en del udfordringer specielt med hensyn til forskelle i anvendte klasser. Endvidere har der i alle klasserne ikke været mange, som har deltaget i 7 tællende konkurrencer, idet kun få har valgt at deltage i sprintløb uden for deres landsdel. Dette vil der sammen med de arrangerende klubber bliver arbejdet med at finde gode løsninger på inden programmet bliver endelig fastlagt.

Jess Rasmussen, Viborg OK har overtaget koordinationen fra Gert Nielsen. Jess Rasmussen vil om kort tid tage kontakt til klubberne bag følgende arrangementer:

27/3 Danish Spring Cup, Farum
2-3/5 Sjællandssprinten, Næstved
3/5 SM Sprint, Køge
9-10/5 Midtjysk Sprint Cup, Skive/Viborg
16-17/5 Fynsk Sprint Cup, Odense
24/5 DM Sprint, Aalborg
30/5 Testløb WOC2020, Ribe
5/6 FIF Sommerweekend (junior VM testløb)
21/6 Sprint, Thisted
26/6 Vestjysk 2- dages Sprint, Holstebro
3/7 Vikingedyst
6/9 Divisionsmatch, Aarhus
8-11/7 WOC Tour publikumløb
23/10 Høst Open sprint

Det sker for at afklare, om de kan og vil indgå i Dansk Sprint Cup 2020. Hvis der er sprintløb udover de listede, som kunne være en del af Dansk Sprint Cup, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 Foto: Reklame for Midtjysk Sprint Cup i maj, der med sikkerhed indgår i ranglisten.

 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF