2019 Camilla Soegaard InterviewDatatilsynet har ændret praksis for brug af billeder - og det spiller også en rolle for idrætsforeninger over hele landet.

Grundlæggende bliver det nemmere at navigere i reglerne, og man skal eksempelvis ikke længere have samtykke for at offentliggøre portræt- og holdbilleder.

Danmarks Idrætsforbund skriver i en tekst:

Det er blevet lettere at navigere i reglerne for brug af billeder på nettet. Fremover er samtykke ikke længere obligatorisk ved brug af portræt- og holdbilleder.
Du skal altid have et gyldigt behandlingsgrundlag for at behandle persondata, og offentliggørelse af billeder er behandling af persondata. Men der kræves ikke længere automatisk samtykke for at offentliggøre portrætter og holdbilleder.

Fremover kan offentliggørelse af billeder som hovedregel baseres på den almindelige interesseafvejningsregel, som I som forening benytter ved meget anden behandling af persondata.

Det gælder dog stadigvæk, at situationsbilleder ikke må udstille de pågældende personer, f.eks. på billeder fra klubfesten. Man skal også være forsigtig med at bringe billeder fra omklædningsrummet, billeder af børn i svømmehallen eller billeder af en skadet udøver. I disse situationer er samtykke ofte nødvendigt.

Al behandling af persondata skal være oplyst i privatlivspolitikken eller på anden måde. Det gælder også for behandling af billeder. Så husk at omtale dette. For nogle foreninger kan det sikkert være en god idé også at omtale forholdet specifikt i velkomstbreve til nye trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige.

Læs Datatilsynets egen skrivelse om de nye ændringer

Foto: Kell Sønnichsen

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF