2019 JEC Annika Malin Agnes langdistance

Det blev til endnu en række flotte, danske præstationer på langdistancen ved de Europæiske Juniormesterskaber (JEC), der løbes i Frankrig.

Og det så faktisk ud til at ende med hele tre danske podieplaceringer - men to af dem var i D20, der endte med at blive annulleret fordi førsteposten manglende både SI-enhed og postnummer i størstedelen af løbet.

Her lå Agnes Kracht Nørgaard ellers lige uden for medaljerne på en fjerdeplads - bare 26 sekunder fra bronzen. Endnu en stærk præstation af Agnes, der blev 5'er på fredagens sprint. Også Annika Simonsen skulle have været med på podiet med sin flotte sjetteplads. Lotte Jauhojärvi Markussen og Ida Agervig Kristiansson havde også gode løb og blev henholdsvis nummer 10 og 16.

Derfor blev Malin Agervig Kristiansson eneste dansker på podiet med sin sjetteplads i D18 efter et stabilt løb. Hedvig Valbjørn Gydesen og Mathilde Smedegaard Madsen holdt også god fart i bakkerne, og sluttede som henholdsvis nummer 11 og 12 - små to minutter efter Malin.

I H18 havde Malins bror, Linus, også en god dag på kurverne, hvor han var bedst placerede dansker på en 7. plads. Jacob Steinthal delte 13. pladsen med en schweizer, mens gårsdagens bronzevinder, Søren Thrane Ødum sluttede som nummer 27.

Andreas Bock Bjørnsen var hurtigste dansker i H20, der havde hele 590 meters stigning på lidt mere end 9 kilometer. Han blev nummer 20 - lidt mere end syv minutter efter den schweiziske vinder, Chamuel Zbinden. Mikkel Lyskjær var næstbedste dansker som nummer 44.

Juniorlandstræner Rasmus Folino skriver tilfredst i en sms, at det overordnet set var en endnu en rigtig god dag - trods annulleringen i D20.

I morgen afsluttes JEC med gælder det stafetten, hvor der løbes i én dameklasse og én herreklasse. Igen er der godt med højdekurver undervejs, men en anelse færre end i dag.

Resultater fra i dag.

Foto: Malthe Poulsen

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF