Lang2019 Thomas Steinthal

Thomas Steinthal beviste også på onsdagens langdistance ved verdensmesterskaberne i mountainbikeorientering, at han har tænkt sig at køre så mange medaljer hjem som muligt i sit sidste år som junior.

Efter dagens knap 25 kilometer i Stråsø Plantage rullede søndagens juniorverdensmester på sprintdistancen over målstregen til en sølvmedalje. Den tredje medalje efter tre discipliner.

Banerne var lagt med en blanding af lange stræk og så flere områder med små, korte stræk i de stirige områder, der stillede store krav til rytternes evne til at tilpasse farten efter omgivelserne.

Og det lykkedes altså godt for Thomas Steinthal, der følte sig i stand til at holde høj fart rundt på banen og køre i mål med en tid, der var knap to minutter langsommere end vinderen, tjekken Jan Hasek. Thomas Steinthal lå indtil de sidste fire poster med nærmest samme mellemtider som tjekken, der ser ud til at vælge de hurtigste vejvalg i afslutningen.

- Jeg kørte superstærkt og kontrolleret hele vejen og fanger en masse derude. Til sidst fik jeg kørt lige lovligt stærk, hvor hjernen var ved at smelte helt sammen. Men jeg er supertilfreds med mit løb, og at jeg bliver slået med to minutter tyder jo bare på, at vinderen har kørt endnu bedre i dag - som i helt vildt godt, siger Thomas Steinthal.

I samme klasse valgte Mikkel Brunstedt Nørgaard at udgå midtvejs på banen, efter at han var kommet til at køre en del af en sløjfe den forkerte vej og følte, at han havde tunge ben.

I damejuniorklassen havde gårsdagens verdensmester Nikoline Splittorff igen imponerende god fart i benene, men desværre styrtede hun undervejs og fik kortholderen slået løs - og midt i forvirringen sprang hun post 11 over og endte derfor med en diskvalifikation.

Lang2019 Nikoline Splittorff

Gårsdagens bronzevinder, Camilla Søgaard, havde også tekniske problemer undervejs og følte hun kørte med et træg kæde - og sluttede som nummer 18 i klassen, hvor briten Emily Benham Kvåle vandt sin tredje guldmedalje af tre mulige. Cæcilie Christoffersen blev 21’er.

Lang2019 Camilla Soegaard

Hos mændene var Oliver Friis hurtigste dansker som nummer 39, Allan Jensen blev nummer 55. Russeren Ruslan Gritsan blev verdensmester.

Verdensmesterskaberne fortsætter fredag med fællesstarten, der køres i Undallslund ved Viborg. Her er Camilla Søgaard regerende verdens- og europamester.

Resultat, MTBO-VM i Danmark, Langdistance

Kvinder – 27,3 kilometer - 22 poster
1. Emily Benham Kvåle, Storbritannien 115.51 minutter
2. Veronika Kubinova, Tjekkiet + 3.34 min.
3. Gabriele Andrasiuniene, Litauen +4.03 min.
18. Camilla Søgaard, Danmark + 16.04 min.
21. Cæcilie Christoffersen, Danmark 16.59 min.

Mænd – 32,1 kilometer - 25 poster
1. Ruslan Gritsan, Rusland 110.49 minutter
2. Baptiste Fuchs, Frankrig +1.29  min.
3. Anton Foliforov, Rusland + 1.47 min.
39. Oliver Friis, Danmark + 17.34 min.
55. Allan Jensen, Danmark + 27.03 min.

Juniorkvinder - 20,1 kilometer - 15 poster
1. Kaarina Nurminen, Finland 91.44 minutter.
2. Marine Denoual, Frankrig + 2.16
3. Vilma Kralova, Tjekkiet + 2.27 min.
19. Christine Reibert Hansen, Danmark + 13.47 min.
20. Annika Henriksen, Danmark +13.48 min
21. Birka Øhlenschlæger Nielsen, Danmark + 14.04 min.
33. Sara Brinch, Danmark + 25.41 min. 
-. Nikoline Splittorff, Danmark -

Juniormænd – 24,6 kilometer - 21 poster
1. Jan Hasek, Tjekkiet 89.28 minutter
2. Thomas Steinthal, Danmark +1.51 min.
3. Teemu Kaksonen, Finland + 3.14 min.
24. Noah Tristan Hoffmann, Danmark + 19.54 min.
- .Mikkel Brunstedt Nørgaard, Danmark -

VM-hjemmesiden med starttider, program og resultater mm.: http://www.wmtboc2019.dk

Foto: Rainer Burmann

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF