orientering online forside

Forbundsbladet Orientering er blevet 100% digitalt. Det tidligere magasin har fortaget et navneskifte til Orientering Online og findes nu på orienteringonline.dk.

Mens do-f.dk er forbundets platform for korte nyheder, går Orientering Online mere i dybden med orienteringsløb og kulturen omkring. Her er der plads til at nørde i detaljen med analyser, reportager, gode råd og interessante vejvalg. Allerede nu kan man for eksempel læse om succesen bag Fynsk Sprint Cup og se videovejvalg fra testløbene til Junior-VM.

Orientering Online kommer til at have en frekvens på cirka én artikel om ugen samt en opgraderet dækning op til større begivenheder som for eksempel Junior-VM og VM.

Det fysiske blad Orientering blev omdelt for sidste gang i december 2018 på baggrund af en beslutning truffet i Hovedbestyrelsen, der bundede i økonomiske overvejelser. Seneste udgave udkom i marts i en interaktiv pdf, men fremover bliver Orientering Online mere et nyhedssite end et regulært magasin.

Fordelene, ved at Orientering er gået online, er, at historierne kan være meget mere aktuelle. Vejvalg kan bringes, kort efter et løb er afviklet, og det bliver nemmere at lade op til større løb som for eksempel Junior-VM og DM'er, som redaktør Henrik Rindom Knudsen forklarer:

- Først og fremmest vil Orientering Online være mere aktuel end det tidligere trykte magasin. Vi skal ikke vente på tryk og distribution, som før til tider var ret frustrerende som for eksempel efter VM, hvor vi hurtigt kunne få skrevet en bunke gode artikler, som så først kunne læses flere måneder efter VM, siger Henrik Rindom Knudsen, som desuden lægger vægt på, at videoer og interaktivitet kommer til at få en mere central rolle på Orientering Online.

Den nye hjemmeside er sat op i Wordpress af Camilla Bevensee, og en mulighed, der for eksempel ikke er at finde på do-f.dk, er et kommentarspor:

- Vi forsøger at se, hvad det kan give med et kommentarspor. Vi vil gerne skabe et rum, hvor forbundets medlemmer kan komme direkte til orde. For at sørge for en sober debat, har vi sikret, at man skal opgive fuldt navn for at få lov til at kommentere, fortæller redaktør Henrik Rindom Knudsen.

Er du ikke sikker på at få trykket dig ind på orienteringonline.dk hver uge, kan du også abonnere på et nyhedsbrev fra Orientering Online. Det vil blive sendt ud hver anden måned med artiklerne, der er udkommet siden sidst. Du skal blot gå ind på O-service tilmelde dig nyhedsbrevet "Forbundsbladet Orientering". Klik her for at se video af, hvordan det gøres (Youtube).. Eksisterende abonnenter af det tidligere Orientering får automatisk det nye nyhedsbrev.

Redaktion er meget modtagelige overfor ris og ros på den nye hjemmeside – både i forhold til hjemmesidens setup og idéer og kommentarer til artikler. Nye skribenter er også altid efterspurgte.

Alle henvendelser kan rettes til redaktør Henrik Rindom Knudsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF