De potentielle danske deltagere ved juniorverdensmesterskaberne i Danmark til juli spillede hovedroller ved dagens sjællandske mesterskab i stafet, der blev afholdt i strålende solskin i klassike Tisvilde Hegn.

Thomas Jensen fra arrangørklubben, Tisvilde Hegn OK, havde kreeret udslagsgivende baner i det kuperede terræn i skovens sydøstlige del og man så flere trætte deltagere, når de passerede arenaen og løb ud på den sidste del af banen.

På første tur i D 21 var to af de succesfulde juniorløbere fra de svenske ranglisteløb i sidste weekend på første tur. Annika Simonsen FIF Hillerød kom først hjem, men var skarpt forfulgt af Agnes Nørgård Kracht i arrangørklubbens farver. På anden tur tog sidste weekends trekløvers tredje medlem, Ida Øbro, over for arrangørklubben og derefter så klubben sig ikke tilbage. Iben Valery kunne defilere ind til en sikker sejr.

IMG 4725

Iben Valery løber sejren hjem

 Farum OK passerede FIF Hillerød og erobrede andenpladsen med Masha Semak, Line Søderlund og Lea Reime på holdet. På FIFs sidste ture løb Dorthe Skovlyst og Maria M. Høyer Staugaard sig ind til bronzen.

I herreseniorklassen var det de sidste ture, der var lagt i hænderne på juniorlandsholdskandidater. Michael Sørensen og Søren Skaarup Larsen sørgede for et gunstigt udgangspunkt for Søren Thrane Ødum og den potentielle junior-VM-løber skuffede ikke, men sikrede OK Øst Birkerød endnu et sjællandsk mesterskab.

FIF Hillerød havde seniorløber Anders Konring på første tur og så var det også juniorernes tur i denne klasse. Malte Kjær Hemmingsen sendte Malthe Poulsen ud på tredje tur og Malthe løb sølvmedaljen hjem.

IMG 4722

FIF Hillerød satte markant præg på løbet. Her passerer Malthe Poulsen klubbens telt

 Søllerød OK med Troels Christiansen, Steen Piil og Erling Thisted vandt bronzen i H 21. I D 20 præsterede Søllerød OKs piger fint i forhold til seniorerne, som løb samme bane, da de blev sjællandsmestre. I H 20 stillede OK Pan Aarhus et hold med tre af klubbens talentfulde juniorer, som vandt klassen foran Allerød OK, der således kunne kalde sig sjællandsmestre i klassen.

IMG 4742

Medaljevinderne i D 21

 Resultaterne fra dagens løb kommer på løbets hjemmeside her. Søndag afholdes SM Lang fra samme stævneplads. SM Lang er samtidig en delkonkurrence i juniorernes LØBEREN League og det skal blive spændende at følge vores dygtige juniorer i det, der sikkert bliver deres sidste større konkurrence på Sjælland før de sidste forberedelser og udtagelsesløb til Junior-VM.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF