DOF's formand Walther Rahbek, her fotograferet under repræsentantskabsmødet i marts, gav lørdag d. 4. maj et indlæg om diversitet på årsmødet i Danmarks Idrætsforbund.

Her blev han også valgt som 2. suppleant til DIF's bestyrelse.

Du kan læse Walthers indlæg herunder på skrift:

Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke stor ros til DIF for at tage diversitet alvorligt og sætte det på dagsordenen.

I vores verden er det også et tema internationalt i IOF (International Orienteering Federation). På især svensk initiativ er køns ligestilling blevet gjort til en mærkesag (for svenskerne). PÅ diverse IOF generalforsamlinger er jeg blevet grundigt upopulær blandt de politiske korrekte fordi jeg hævder at køns ligestilling er alt for snæver en betragtning. Diversitet er langt mere end det.

I Danmark har vi ikke tradition for og heller ikke flertal for at diskriminere i bestyrelser mht. køn.

I mit daglige job, når jeg rådgiver virksomheder og organisationer så opfordrer jeg dem til at samle bestyrelser, arbejdsgrupper og faglige grupper på en sådan måde at de rent fagligt og kompetencemæssigt repræsenterer organisationen bredt. Det giver jo rigtig god mening – og bestemt ikke et råd man vinder Nobelprisen for!

I sportslige organisationer har vi DESUDEN andre hensyn som sociale, kulturelle og demokratiske at tage med i betragtning. Her kommer diversiteten for alvor i spil!

Det er langt mere end køns ligestilling! Vi skal afspejle det omkringliggende samfund i mange andre sammenhænge;

· Religion

· Demografi (alder)

· Køn

· Uddannelse

· Arbejdssituation

Når vi nu har så meget fokus på at ændre vores vedtægter rundt omkring så de afspejler køns ligestilling så overser vi altså bare ret mange andre ting som også indgår i ligningen:

Krav til andel i bestyrelsen som er:

Muslimer 10% måske

Kristne 40% måske

Over 65 år 10% måske

Under 20 år 10% måske

Akademikere 10% måske

Arbejdsløse 10% måske

Kvinder 10% måske

Mænd 10% måske

De mest opmærksomme har fanget at jeg nu er over 100%. Og det er netop pointen!

Vi skal altså arbejde målrettet med diversifikation – men jeg tror simpelthen bare ikke på at vi kan regulere os til det gennem kvoter i bestyrelserne. Selv de største computere vil ikke kunne udregne den rigtige algoritme. Og vi kan slet ikke finde kandidater til bestyrelserne således at de både opstilles og vælges frivilligt (demokratisk) og samtidigt rammer den diversitets baserede algoritme.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF