Ninahoffmann

Dansk Orienterings-Forbund har ansat Nina Hoffmann i stillingen som Naturkonsulent. Hun får overordnet til opgave at sikre vores idræts adgang til arealer i skov og by – gennem samarbejde med klubber, organisationer, kommuner og Naturstyrelsen.

Naturkonsulenten skal sammen med Skovområdet arbejde ud fra DOF’s strategiaftale med DIF. Det betyder et tæt samarbejde med orienteringsklubbernes skovkontakter og Naturstyrelsens enheder om adgangen til statslige skov og naturområder. Nina Hoffmann kommer også til at fortsætte dialogen om adgangen til private skove med skovejerne i

Dansk Skovforening ligesom hun jævnligt vil mødes med organisationer som Danmarks Jægerforbund og andre interessenter på området.

Det bliver også Nina Hoffmanns opgave at repræsentere DOF i Friluftsrådet.

Nina Hoffmann er uddannet fysioterapeut i Odense og har senere læst en Master i Idræt og Velfærd på Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som livstilskonsulent i Slagelse Kommune og tidligere været ansat som terapeut og konsulent i forskellige stillinger.

Derudover vil hun for mange være et velkendt ansigt i orienteringssporten. I de seneste år har hun især lagt sin energi omkring MTBO-landsholdet. Dels som landsholdsrytter med en lang række mesterskabsmedaljer på cv’et. For tiden er hun dametræner og kommunikationsansvarlig på landsholdet.

Nina Hoffmann begynder i sin nye stilling 1. marts og er ansat på halv tid.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt