Landsholdssamling December 2018

 

I den forgangne weekend var det danske MTBO landshold (Ungdom, Junior og Senior) samlet på årets sidste træningssamling - denne gang henlagt til det vestjyske i skovene omkring Oksbøl og Varde.

Samlingen var en åben samling, hvor interesserede ryttere uden for landsholdet var inviteret med. Det var med stor fornøjelse, at vi kunne byde velkommen til 4 friske unge mennesker, der havde takket ja til en weekend med masser af MTBO. Vi håber, at vi får dem at se på hjul i skoven igen fremover!

Lørdag bød om formiddagen på MTBO-intervaller i Vrøgum Plantage. Alle poster var placeret at kort stykke inde ad en mindre sti, og der var derfor fokus på at have styr på hvor langt man var kommet og dermed ikke komme til at køre for langt. For at få lidt ekstra km i benene blev der også cyklet frem og tilbage til skoven.

Lørdag eftermiddag var træningen henlagt til Oksby Plantage. Her blev der budt på både en alm. mellem-distance træning, samt en korthuske-bane, hvor der skulle huskes 2 stræk af gangen. Som MTBO rytter har man stor gavn af at øve sig i at anvende korthuske. Under konkurrence kan der spares meget tid ved at forenkle fordi der derved kan holdes højere fart frem til et punkt hvor man skal være skarp det sidste stykke ind mod posten.

Søndag blev en noget våd dag. Dels fordi der kom en del regn fra oven, men også fordi der blev kørt i militærets område i Sdr. Heden Plantage. Vi kan hilse og sige at kampvogns-sporene ude i de åbne områder bliver meget våde og tunge i vådt vejr. Træningen bestod af en omgang stafet-træning med gaflinger og sløjfer, og derefter cykelteknisk træning på MTB-sporet i samme område.

Rytterne satte stor pris på at denne trænings-samling foregik i nye omgivelser på kort, hvor vi ikke har kørt før. Det giver et super godt udbytte, og at terrænerne så er relevante i forhold til næste sommers Junior og Senior-VM i Viborg er bare et stort plus. Der skal lyde en stor tak til OK West og Esbjerg OK, for deres hjælp med kort og skovtilladelser – det er meget værdsat!

Næste Landsholdsamling bliver 19-21. januar på Nordsjælland. Det bliver igen en åben samling, hvor ryttere uden for landsholdsgruppen har mulighed for at deltage. Så er du ca. 15-25 år og har lyst til at prøve kræfter med MTBO, er det bare om at melde sig til en af de ansvarlige MTBO landsholds-ledere som fremgår andetsteds på siden..

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt