fifhilleroed

Foto: FIF Hillerød Orienterings Facebookside

FIF Hillerød Orientering kan i det kommende år med rette blære sig med at være Danmarks bedste orienteringsklub. Søndag eftermiddag endte klubben nemlig med at vinde DM Hold - finalen i COWI-ligaen foran de forsvarende mestre OK Pan Aarhus og Tisvilde Hegn OK i Store Hareskov.

OK Pan Aarhus bed som ventet fra sig i H1 og D1 med klassesejre til henholdsvis Jonas Munthe og Camilla Bevensee. Men i begge klasser satte FIF'erne sig på andenpladserne ved Anders Konring og Nikoline Holm Splittorf og scorede vigtige point til de to klubbers indbyrdes match, som FIF vandt med fire point - 131-127.

Og da FIF også vandt med fire point i matchen mod Tisvilde Hegn OK, var danmarksmesterskabet reelt afgjort i FIFs favør.

Kampen om andenpladsen blev endnu tættere, da matchen mellem OK Pan og Tisvilde Hegn sluttede lige. OK Pan løb dog med andenpladsen qua flere førstepladser.

Derefter fulgte Silkeborg OK, OK Snab og Kolding OK.

FIF Hillerød havde 97 tilmeldte løbere til dagens løb og stillede dermed med det største hold - 16 flere løbere end Pan, der havde næstflest med sig i skoven.

Resultater på Ballerup OKs hjemmeside

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt