Igen i år leverede Ida Øbro et verdensklasseresultat ved Junior European Cup - årets sidste ungdomslandskamp, som af mange regnes som et uofficielt europamesterskab og hvor alle europas bedste juniorer deltager. Sidste års sejr på den lange distance i D 18 blev i går, lørdag, fulgt op af en mindst lige så imponerende andenplads på mellemdistancen i D 20. Placeringen sættes i relief af, at det kun var den næste schweiziske superstjerne, den mangedobbelte juniorverdensmester Simona Aebersold, der på hjemmebanen var foran Ida, der igen var næsten to minutter foran bronzevinderen, østrigske Jasmine Gassner. Og når man derudover studerer løbskortet og ser et stejlt og stenet terræn fyldt med klippeskrænter, bliver man blot endnu mere imponeret over Idas præstation, der samtidig kan tjene til uvurderlig inspiration for det resterende unge danske hold: Selv i et så krævende terræn, kan man godt komme til tops som dansker, når man har talentet og viljen til at folde det ud. Desværre blev Ida snydt for præieoverrækkelsen, da arrangørende flyttede den frem til et tidspunkt, hvor Ida ikke var til stede, men det skal naturligvis på ingen måde gøre Idas præstation mindre værd.

Ida Ø Euromeeting KO

Ida Øbro - her i målgang ved Euromeeting

Det var ikke kun Ida, der præsterede flot i de Schweiziske alper. I D18 viste de danske piger imponerende bredde med Lotte Jauhojärvi Markussen på en flot tiendeplads lige foran Hedvig Valbjørn Gydesen, der delte 12. pladsen med Malin Agervig Kristiansson. Og Agnes Nørgaard Krachts 16. plads i D 20 i det super stærke felt kalder også på respekt, ligesom Laurits Bidstrup Møller leverede en fuldt godkendt præstation, da han erobrede 24. pladsen i H 20. Og så skal det også bemærkes, at trioen i H 18, Morten Ørnhagen Jørgensen, Andreas Bock Bjørnsen og Søren Thrane Ødum ikke var længere tid efter vinderen end Laurits, da de erobrede pladserne fra nr. 37-39 i H 18.

Resultaterne lørdag for alle danske deltagere kan ses i listen nedenfor. Når man studerer stræktiderne, kan man se, at der er løbet rigtigt godt på dele af banerne, men så er det blevet til nogle tidstab på enkeltposter i det uvante terræn, så når deltagerne tager erfaringerne fra løbet med hjem, vil det helt givet bidrage til en forståelse af, hvordan træningen skal tilrettelægges for at rykke tættere på det niveau, som Ida nu har vist to år i træk ved JEC.

 

JEC Mellemdistance, lørdag 07 oktober 2018

D 20

1. Simona Aebersold, SUI  19:55

2. Ida Øbro, DEN 21:57

16. Agnes Nørgaard Kracht, DEN 26:28

36. Ida Agervig Kristiansson, DEN 30:37

43. Sara Lysemose Poulsen, DEN 32:44

 

H20

1. Erik Langedal Breivik, NOR 24:24

24. Laurits Bidstrup Møller, DEN 30:42

45. Mikkel Lyskjær Jensen, DEN 37:11

47. Lasse Fugmann Thamdrup, DEN 38:38

50. Rasmus Møller Jess, DEN 39:48

52.Johan Halkjær Dupont, DEN 43:11

53. Lasse Falck Weber, DEN 43:13

H 18

Artu Lindqvist, FIN 23:16

37. Morten Ørnhagen Jørgensen, DEN 29:37

38. Andreas Bock Bjørnsen, DEN 29:49

39. Søren Thrane Ødum, DEN 30:07

47. Elias Hinge Krogsgaard, DEN 32:03

57. Mikkel Holm Nielsen, DEN 34:17

DNF Malthe Poulsen, DEN 42:57

 

D 18

1. Cécile Clanadry, FRA 23:38

10. Lotte Jauhojärvi Markussen, DEN 27:17

12. Hedvig Valbjørn Gydesen, DEN 27:32

12. Malin Agervig Kristiansson, DEN 27:32

39. Alberte Kaae Nielsen, DEN 32:23

43. Annika Gautschi Simonsen, DEN 33:37

59. Mathilde Smedegaard Madsen, DEN 38:30

 

JECs hjemmeside kan findes her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt