De var debutanter på mix-sprintstafetholdet, der vandt en imponerende bronzemedalje ved VM i Letlan for et par måneder siden. Men ved Euromeetings afsluttende sprintdistance bekræftede Amanda Falck Weber og Jakob Ekhard Edsen, at  de også holder højt niveau individuelt. Amandas tredjeplads i dag små 20 sekunder efter de to svenske verdensstjerner Karolin Ohlsson og Lina Strand var virkeligt imponerende, ligesom Jakob på 6. pladsen blot var 33 sekunder efter vinderen, VM-sølvmedaljevinderen Tim Robertson fra New Zealand.

Amanda EuroMeet målgang

Amanda Falck Weber spurter mod tredjepladsen

"Det var skuffende ikke at komme i semifinalen i går, men jeg fik en masse god erfaring ud af det og så ville jeg gerne præstere godt i dag i stedet", fortalte Jakob efter løbet. "Det har været tre virkeligt gode dage med god konkurrence og flot arrangement." Miri Thrane Ødum og Caroline Gjøtterup løb sig også i top 20 med plaeringer som nr. 13 og 18.

Dagens løb var henlagt til Unesco Verdensarv-byen Christiansfeld, der med sine karakteristiske gule murstensbygninger var velbesøgt af turister sideløbende med dagens sprintløb. Deltagerne følte sig godt udfordrede af banelæggerne Bjarne Hoffmann og Nicolai Zaar Nielsen, der med krævende langstræk afvekslende med udfordrende korte stræk gav deltagerne en ganske anderledes oplevelse end gårsdagens knock out-afdelinger i Assens. De over 130 udenlandske landsholdsløbere fik i den grad de de kom efter: Et varieret indblik i danske sprintterræner, god konkurrence og ikke mindst fin fortræning til World Cup finalen om 14 dage i Tjekkiet, hvor der konkurrereres i de samme discipliner som her ved Euromeeting.

EuroMeet 2018 sprint M podiet

Podiet i herreklassen

I det hele taget var arrangementet et imponerende vidnesbyrd over hvor godt VM-arrangørklubberne i Trekantområdet allerede samarbejder frem mod VM i 2020. Kort, baner og arenaer holdt virkeligt høj kvalitet og arrangørklubbernes medlemmer fik god praktisk erfaring med mange af VM-opgaverne som eksempelvis arrangement af knock out sprint og håndtering af karantænezoner. Overalt var der hjælpsomme arrangører i de flotte orangerøde jakker klar til at hjælpe deltagerne. Nu skal de lige puste ud efter at denne milepæl nu er flot afviklet  og så fortsætter planlægningen frem mod VM-festen i 2020. Vi glæder os!

DK EuroMeet hold 2018

Det danske hold ved Euromeeting siger tak til arrangørerne for et flot arrangment.

Resultater, startlister, tracking m.v. kan som altid findes her.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt