Portugal kort Lang

 

Til weekendens World Cup runde i Portugal blev der i dag kæmpet om hæder og ære på den lange distance. Camilla Søgaard havde efter skovturen på gårsdagens mellemdistance fået genindstillet fokus og fik igen vist at der er masser af power i benene. Hun lagde ud med en strækvinder til post 1 og så sig siden aldrig tilbage. Sejrsmarginen blev til sidst knap 4 minutter ned til en af årets mest formstærke ryttere Martina Tichovska (CZE). Camilla var da også på nær et enkelt dårligt vejvalg efter publikumspassagen godt tilfreds med sit løb. Flot flot sejr af Camilla og sikke en oprejsning efter gårsdagens fuser.

Det var ellers en dag hvor fysikken kom i højsædet. Der skulle spises nogle kurver på den 28 km lange dame-bane (idealvejvalg) med knap 900 meter stigning. Læg dertil at underlaget til dels var meget sandet, fyldt med store sten og krydret med et uoverskueligt kurvebillede, absolut en langdistance værdigt. Temperaturer på den ”forkerte” side af 35°C gjorde heller ikke udfordringen nemmere, så alt i alt en sejr for Camilla som hun kan være stolt af og varme sig på i den kommende kolde tid på de nordlige breddegrader.     

De øvrige danske dameryttere fik også kæmpet sig igennem den udfordrende bane. Cæcilie Christoffersen med endnu en top 20 placering (nr. 15) og juniorrytteren Nikoline Holm Splittorff (nr.24) kom igennem sin første internationale senior langdistance bane på flot vis.  

For de danske herre-ryttere blev det langt fra den dag de havde håbet på. De står alle 3 opført med det lidt kedelige ”mp” i resultatlisten. Terrænets beskaffenhed, manglende krudt i benene og et par dårlige vejvalg (bom) blev udslagsgivende og de valgte alle 3 at køre direkte i mål efter ca. halvt gennemført løb.

Hjemmepublikum kunne til gengæld glæde sig over en sejr til hjemmebane rytteren Davide Machado som gennemførte den 38 km lange herrebane med mere end 1000 meter stigning på en tid lige netop under 2 timer.

Resultater her: http://mtbo2018.fpo.pt/wpmtbo/lists/LongResults.pdf. Live dækning af morgendagens sprint her: https://mtbo2018.fpo.pt/wpmtbo/en/category/sprint/.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt