En perlerække af verdens bedste orienteringsløbere fik i dag et indtryk af hvad der venter dem, når VM om to år afholdes i trekantsområdet. Deltagerne var særdeles tilfredse med afviklingen af dagens sprintstafet i Skovparken i Koldings nordlige udkant der bød på udfordrende baner og en fin kompakt arena, hvor man både kunne følge med i online tracking, on line resultater og blive guidet af Erling Thisteds fine speakning.

IMG 1486

Starten er gået

Både Schweiz og Sverige stillede med flere af deres verdensklasseløbere, ligesom der var stærke løbere fra en række andre nationer. Selve konkurrencen blev endnu en gang vundet af det svenske landshold. Denne gang med rutinerede Lina Strand på første tur og de unge herreløbere Max Peter Bejmer og Eric Börjeskog på herreturene før Karolin Ohlsson ligesom ved VM løb sejren hjem til Sverige. Inden da var konkurrencen helt som ventet blevet domineret af Sverige, Schweiz og Finland, der skiftedes til at føre og disse tre nationer satte sig da også på de seks første pladser med deres respektive første- og andethold.

IMG 1660

Glade svenske vindere viser deres præmie frem: flotte WOC 2020 jakker

Danmark stillede med tre hold og ikke mindst de to første hold udmærkede sig med fornemme præstationer, mens tredjeholdet helt som ventet havde svært ved at hænge med verdensstjernerne.  På første tur var der dødt løb mellem Amanda Falck Weber og Miri Thrane Ødum, der via fornemme præstationer var et lille halvt minut efter de førende finner. Derefter leverede Jakob Ekhard Edsen for tredje gang i år - af tre mulige - en forrygende sprintstafet-præstation og løb op med de allerbedste. Og Emil Øbro skiftede blot 18 sekunder efter Jakob. På tredje tur var der et glædeligt gensyn med Andreas Hougaard Boesen, der på grund af skade ikke deltog ved VM. Andreas sagde dog i inerviewet bagefter, at det nok var skønt at være tilbage, men at han oplevede der var et stykke vej til formen atter var i top. Og selvom han og efterfølgende Caroline Gjøtterup begge leverede godkendte præstationer, var de hver små 45 sekunder efter de førende, hvilket bragte holdet ind på en 10. plads.

IMG 1538

Emil Øbro i aktion

På andetholdet fik juniorerne Andreas Bock Bjørnsen og Ida Øbro en fin fornemmelse af, hvad der venter, når de rykker op i seniorklasserne. Andreas leverede en helt forrygende tid på sin tredje tur og Ida kan også være rigtgt godt tilfreds med at løbe holdet ind til en 12. plads i det barske selskab. Tredjeholdet med Agnes Nørgaard Kracht, Stefan Frands Pedersen, Laurits Bidstrup Møller og Camilla Bevensee kan ligeledes være godt tilfredse med deres 22. plads. Alle resultaterne kan ses på Euromeetings hjemmeside.

IMG 1593

Andreas Bock Bjørnsen på kort visit i det lokale indkøbscenter

Lørdag fortsætter Euromeeting med Knock out sprint. Kvalifikationsløbet afholdes lørdag formiddag fra kl. 09:00. Arenaen er ved Danhostel på Ørnsborgvej i Kolding. Finalerne afholdes i Assens om eftermiddagen. Inden da vil deltagerne i publikumsløbet dog få mulighed for at teste løbsområdet, da publikum kan starte på et selvvalgt tidspunkt mellem kl. 13:00 og 14:00. Kl. 15:00 går det så løs på arenaen ved Kattesundet med kvartfinaler for mænd og derefter kvinder. Ca. kl. 16:15 starter semifinalerne, mens finalerne ventes afgjort mellem kl. 17:30 og 18:00.

Resultater, startlister, tracking m.v. kan findes her.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt