Malthe Poulsen - der her koncentrerer sig før starten til junior-VM tidligere på sommeren - ligger efter dagens JFM bedst til at hive den samlede ranglistesejr i hus i H20. Men Andreas Bock Bjørnsen ånder ham i nakken og begge løbere kan selv afgøre det, ved at slå den anden i de sidste to konkurrencer.  

10. afdeling af årets Løberen League juniorrangliste blev i dag afgjort i Hårsbjerg Plantage i forbindelse med de jysk-fynske mesterskaber. Med blot to afdelinger tilbage af ranglisten - DM-mellem og KUM - begynder der at tegne sig et billede af, hvem der kommer til at stå på podiet, når ranglisten bliver afgjort. 10 ud af i alt 12 konkurrencer tæller.

Ranglistesejr til Ida Øbro
I D20 løb Ida Øbro sig med sin tredje rangsliste sejr i år ind i kampen om den samlede sejr. Hun ligger nu nr. 3 - 2 point efter klubkammeraten Agnes Nørgård Kracht, der blev nr. 3 ved dagens konkurrence. De to piger har hhv 154 og 156 point op til dagens 2'er Hedvig Valbjørn Gydesen, der, som eneste ikke-sjællænder i top 8, løb sig til et meget sikkert jysk-fynsk mesterskab. Men Hedvig har et resultat i alle 10 runder, hvor Ida og Agnes kun har 8 tællende løb ind til nu. Så alt er stadig åbent.

Hedvig har de bedste kort på hånden. Hun kan maximalt nå op på 916 point, mens Agnes og Ida kan nå op på henholdsvis 906 og 904 point. Men den forholdsvis lille forskel i pointene betyder, at alle tre piger hver især selv kan afgøre ranglisten, ved at vinde de sidste to konkurrencer.

Nr. 4 på den samlede rangliste Annika Simmonsen var ikke til start i dag, så hun kan kun løbe sig op til top 3, hvis Agnes og/eller Ida misser et af de sidste to løb.

Malte og Malthe delte sejren i H20
I H20 fortsatte Malthe Poulsen de flotte takter fra junior-VM og løb den 11,025 km lange bane på imponerende 64:00 minutter. På sidste post var han fire sekunder efter sin klubkammerat og (næsten) navnebror Malte Kjær Hemmingsen, der ellers havde ført stort set hele løbet, men med en imponerende spurt fik han udlignet forspringet, således at Malthe og Malte delte sejren i præcis samme tid.

Tredjepladsen og det jysk-fynske mesterskab gik til Elias Hinge Krogsgaard blot 22 sekunder efter de to Malt(h)er, mens Andreas Bock Bjørnsen, der ellers kom i mål i bedste tid, måtte se sig diskvalificeret pga fejlklip.

Andreas Bock Bjørnsen lå før dagens konkurrence med de ærgerlige 0 point rigtig lunt i svinget til at løbe en sikker sejr hjem i ranglisten. Men nu ligner det pludselig et meget spændende opgør mellem Malthe Poulsen og Andreas Bock Bjørnsen. De ligger nr. henholdsvis nr. 2 og 3 på ranglisten med 652 og 644 point - men de kan begge tælle alle point med fra de sidste to runder, så hvis de blot gennemfører begge løb, bliver de formentlig nr. 1 og 2.

Ranglisten føres lige nu af Mikkel Holm Jensen. Han er 60 point foran Malthe Poulsen, men han har allerede 10 tællende konkurrencer. Han kan med sejre i de to sidste konkurrencer kommer op på 800 point, men det vil formentlig ikke være nok til at slå Malthe og Andreas, hvis de har to bare nogenlunde fornuftige løb i de sidste to runder.

Resultater og tracking fra dagens konkurrencer finder du her: http://horsensok.dk/klubaktiviteter/abne-lob/jfm-lang-i-haarsbjerg-plantage-19-august-2018-2

DOF ANBEFALER

 

 

 

 

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

 

 

 

 

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt