Tirsdag formiddag flyttede WMOC-festen ind i skoven efter weekendens sprintdistancer - nærmere bestemt til Tisvilde Hegn, hvor den stod på kvalifikation til skovdistancerne for de mere end 4000 deltagere.

Og igen var der adskillige danske heatsejre at glæde sig over, inden det går løs med mellemdistance-finalen onsdag, der også løbes i Tisvilde Hegn.

Verdensmesteren i M45 fra søndagens sprintfinale, Thomas Greve Jensen fra Tisvilde Hegn OK, vandt sit heat med et lille minut ned til den nærmeste forfølger.

- Det gik helt efter planen. Jeg holdt et fint, jævnt tempo. Ingen store fejl - en enkelt, hvor jeg faktisk løb ret skævt, men fik rettet op, så jeg ikke tabte så meget på det, fortalte Thomas efter løbet.

Han skruer dog forventningerne til sig selv en kende ned inden morgendagens finale.

- Jeg har lidt problemer med mit forlår, men hvis det holder, skal den have fuld gas. Og så handler det jo om, hvem der er bedst til at spidde posterne. Der ser ud til at være mange poster på en kort bane, så det bliver nok meget teknisk, forudser han.

 

Aldersklassen for de lidt mere rutinerede, M50, kastede hele to danske heatsejre af sig. Både Flemming Jørgensen, OK Snab og Allan Mogensen, der bor i Sverige og løber for OK Ravinen, vandt et af de fire heats. Og så var der endda en også andenplads til Jens Knud Maarup, Allerød OK - alt tyder altså på en spændende danskerduel i morgendagens finale på mellemdistance.

Rolf Lund, Helsingør SOK, vandt sit heat i M60, mens også Viborg OKs Keld Gade var hurtigst i sin M65-gruppe. I M80 var Kai Ø. Laursen hurtigst i ét af de to heats, mens OK 73's sprintverdensmester i W80, Inge Madsen, igen ligner en favorit til morgendagens finale efter en klar sejr i kvalifikationen.

Onsdag begynder de første finaler kl. 9.30 og hele dagen kan der følges med på www.wmoc2018.dk.

Der er også masser af billeder at se allerede nu på WMOC's Facebookside.

Foto: Steve Rush

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt