Foto: Frame the Action/Carsten Nøhr Nielsen

Der var dansk guldregn over Thorvaldsens Plads i det indre København, der i dag lagde brosten til stævnepladsen for dagens WMOC-sprintfinale.

Hele fire guldmedaljer - og syv medaljer i alt - blev hængt om danske halse efter finaleløbet, hvis baner gik omkring Christiansborg og på Christianshavn.

Ligesom ved lørdagens kvalifikation var det danske sommervejr med veteranverdensmesterskaberne og kombineret med de historiske bygninger omkring stævnepladsen og løbsområdet blev der skabt en unik atmosfære omkring finalen.

Efter årelangt adgangs-arbejde fra arrangørklubbernes side, blev løberne budt på poster i Bibliotekshaven bag Christiansborg og i Christianshavns baggårde, ligesom der var start ved de nye broer, Cirkelbroen og Inderhavnsbroen.

I M40 blev Rune Olsen, Tisvilde Hegn OK, verdensmester efter et sikkert løb, hvor han tog føringen allerede ved post 2 og i mål var syv sekunder foran russeren Roman Efimov, der har to VM-guldmedaljer i trofæskabet, blandt andet et stafetverdensmesterskab fra 2006 i Aarhus. Bronzen gik til briten Nick Barrable, der tidligere har vundet 5 WMOC-medaljer.

- Jeg fik lidt af en lærestreg i går. Jeg har ikke løbet så meget orientering og var lidt for sjasket med orienteringen. Så i dag tænkte jeg: Nu stopper jeg på alle poster og læser, og det fungerede jo okay, fortalte Rune Olsen efter guldløbet.

Se hele interviewet her:

Endnu mere sikkert gik det for Runes klubkammerat, Thomas Greve Jensen, der blev suveræn verdensmester i M45 med en margin på hele 31 sekunder. Efter en første halvdel af banen på det jævne, skruede Thomas bissen på og tempoet op over Knippelsbro - og løb så rene strækvindere ind til målstregen.

Thomas' vejvalg kan ses her på O-Track ved at klikke her:

Det er Thomas' tredje WMOC-guld og med Rune og Thomas' medaljer i dag kan Tisvilde Hegn OK blære sig med at have leveret WMOC-vindere hele ti år i træk.

I M70 var Janne Brunstedt, OK Roskilde klart hurtigst og blev verdensmester med 24 sekunder ned til belgieren Freddy Silien, der vandt WMOC-guld tilbage i 2013.

Men hvor Thomas og Jannes sejrsmarginer nok var store, kan ingen måle sig med Inge Madsens i W80. Hele 1.44 minutter lød forspringet på for den suveræne OK 73-løber.

Udover de flotte guldmedaljer var der sølv til Keld Johnsen, Tisvilde Hegn OK, i M65 efter den norske orienteringslegende Sigurd Dæhli.

Jens Knud Maarup, Allerød OK, løb med bronzen i M50, mens der også var bronze til OK Pan Aarhus' Knud Sørensen i M75.

Hovedstadsområdets regionale tv-station Tv2 Lorry fulgte Palle Bay, Køge OK, der fik en flot sjetteplads i M85 - se indslaget her ved at trykke på linket.

Vil du opleve eller genopleve lidt af stemningen, har Edgars Sparans igen tryllet en flot video sammen.

WMOC-festen fortsætter tirsdag i Tisvilde Hegn med mellemdistance-kvalifikationen, og indtil da kan du finde mere information på WMOC-hjemmesiden, flotte billeder mm. på WMOCs Facebookside og baner/vejvalg på O-Track.

 

DOF ANBEFALER

 

 

 

 

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

 

 

 

 

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt