Rasmussoegaard

Kåringen af årets MTBO rytter blev annonceret i løbet af weekendens MTBO Camp. Prisen blev overrakt af MTBO udvalgets formand Troels Bent Hansen i forbindelse med Campens præmieoverrækkelse lørdag aften. En glad formand kunne berette at et enstemmigt MTBO udvalg helt naturligt havde peget på Rasmus Søgaard som årets prismodtager. Det blev pointeret at Rasmus selvfølgelig skulle have årets pris i kraft af de fremragende resultater som blev opnået på den internationale scene sidste sommer, først med en Europamester titel og derefter med Verdensmesterskabet som kronen på værket måneden efter, begge dele tilkæmpet på den respektindgydende lange distance. Og nå ja, så blev det også lige til et dobbelt Danmarksmesterskab på de to DIF anerkendte DM-distancer mellem og lang.

Rasmus gav efter overrækkelsen udtryk for at det er dejligt at blive anerkendt for sine sportslige bedrifter. Han udtalte endvidere ”At vinde EM og VM er resultater af hård træning gennem mange år for at opnå mine egne sportslige ambitioner, og at der er andre som følger med som synes det jeg laver er værd at hylde, er både en bonus og noget som betyder meget. Jeg sætter stor pris på den anerkendelse og takker forbundet for prisen.”

Vi håber at Rasmus fremadrettet følger op på de fine præstationer og mon ikke det meste af MTBO Danmark ser frem til at følge ham i 2018 sæsonen.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt