Fanoemaal

Tue Lassen og Maja Alm snuppede sejren i hver sin stærkt besatte seniorklasse efter tre dages Påskeløb i Fanøs Klitplantage.

På torsdagens første etape viste Fanø sig fra sin absolut barskeste side med kraftigt snefald og en stiv østenvind i klitterne - og her var det de to nyudtagne EM-løbere, Magnus Dewett og Björn Cederberg, der skilte sig ud i H21-feltet på de øverste pladser. Men en stærk andendag og sejrsmargin på hele fire minutter fra Tue Lassen, der også er på EM-holdet, gav Faaborg OK-løberen et forspring inden lørdagens jagtstart. Og med endnu en etapesejr i jagtstarten kunne Tue Lassen løbe i mål mere end to minutter før Björn Cederberg, mens Magnus Dewett holdt fast i tredjepladsen trods et tidstab på sidstedagen.

I D21 viste verdensmesteren Maja Alm, at hun næsten er kommet sig helt oven på det slag på knæet, hun pådrog sig under Danish Spring-mellemdistancen, og løb i hurtigste tider alle tre dage. Efter lørdagens jagtstart, der blev løbet i den tætteste og nordvestligste del af klitplantagen, lød OK H.T.F.-løberens forspring på mere end syv minutter til Emma Klingenberg, Faaborg OK. Amanda Falck Weber, der også her i påsken blev udtaget til EM-truppen, løb sig ind på en samlet tredjeplads efter tre stabile løb i Fanø-terrænet.

Juniorklasserne var også flot besat - og Påskeløbet blev brugt som en umiddelbar forlængelse af juniorernes påskesamling i Silkeborg, som du kan læse om her.

D20 blev en dobbelt Tisvilde Hegn OK-triumf, hvor Agnes Nørgaard Kracht var en tand hurtigere end Ida Øbro alle tre etaper - og de to klubkammerater tog sig af de øverste pladser på podiet.

Juniorlandsholdskollegaen Annika Simonsen, FIF Hillerød Orientering, løb med en klar sejr i D18 - hvor den nærmeste konkurrent, Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar, ikke stillede til start på sidstedagen. Lotte Jauhojärvi Markussen, OK Pan blev derfor samlet toer, mens Alberte Kaae Nielsen, Søllerød OK var tredjehurtigste dansker i det samlede regnskab.

Rasmus Møller Jess, OK Roskilde - løb tre stabile løb og efter en flot sidstedag i det grønne og teknisk svære terræn, vandt han en suveræn sejr i H20 foran de to OK Pan-løbere, Mads Skaug og Christian Michelsen.

I H18 blev det en samlet norsk sejr, mens FIF Hillerøds Malte Kjær Hemmingsen blev klart bedste dansker på andenpladsen. Andreas Bock Bjørnsen, OK Pan, havde to gode løb torsdag og fredag, men tabte tid på tredjedagen og røg derfor ned på den samlede tredjeplads, foran Tisvilde Hegn OKs Lasse Falck Weber.

I ungdomsklasserne blev der udover den samlede sejr løbet om point til Ungdoms Cup, hvor det samlede resultat talte med som 5. afdeling.

De samlede resultater fra Påskeløb findes her., og arrangørerne OK Esbjerg sørgede udover et flot stævne i det barske påskevejr også for en massiv informations-indsats på Facebook. Løbet findes her.

De tre løbsdage blev også en stor succes for DOFs nye GPS-tjeneste O-Track, hvor knap 500 tracks var loadet op lørdag aften. Følg med på www.o-track.dk

DOF ANBEFALER

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt