Tre glade juniorpiger - Hedvig Gydesen (nr. 1), Ida Øbro (nr. 2) og Annika Simonsen (nr. 3)

Årets Danish Spring blev afsluttet med langdistance - rigtig langdistance. Med vindertid på 103 minutter i herreklassen og 88 minutter i dameklassen, var det nogle rigtige 'herrebaner' løberne blev sendt ud på. Det var nogle gode varierede baner, hvor der både skulle løbes stærk på langstrækkene, og finorienteres på de korte stræk.

Sejr til Cecilie Klysner
I dameklassen viste Emma Klingenberg, at hun snart har konkurreret sig i form. Det er ikke blevet til så meget træning i terræn hen over vinteren, men allerede nu efter nogle få konkurrencer i skoven, er hun ved at være tilbage. Hun førte efter 2/3 af banen, men til sidste måtte hun se sig overhalet af formstærke Cecile Friberg Klysner, der løb sejren i mål med en sejrsmarginal 1:08 minutter. Maja Alm stod over i dag efter hun faldt og slog knæet i går. Meldingen lyder at det formentlig ikke er noget alvorligt, men hun ville ikke tage nogen chancer. Da Maja nu har misset tre ranglisteløb, kommer hun som minimum til at mangle en tællende konkurrence, så Cecilie har lige nu et rigtig godt greb om ranglisten, og kan selv løbe den samlede sejr hjem, hvis hun holder samme høje niveau resten af året.

Miri Thrane Ødum løb en fin 7. plads hjem, mens Caroline Gjøtterup efter en dårlig start med et stort bom på post 1 løb sig op igennem feltet til en 8. plads.

Søren Bobach blev træt
Søren Bobach gjorde som lovet og gav den fuld gas fra start. Han førte med 1½ minut foran finske Elias Kuukka det meste af banen, men til sidst slap krafterne op, og på de sidste 2½ kilometer tabte han mere end tre minutter til Kuukka - ikke mindst på grund af et meget defensivt vejvalg på sidste langstræk, hvor det så ud til, at han for alt i verden ville ud at løbe på sti. Søren måtte derfor tage til takke med en andenplads. Det gav dog stadig 100 point i Trimtex seniorcuppen, og han fik igen vist, at formen er rigtig god - i hvert fald til 1½ timers løbning. Det var lidt småt med øvrige gode danske resultater i denne klasse.

Hedvig Valbjørn Gydesen vandt sin første Løberen League sejr
I damejunior bølgede det frem og tilbage. Efter 11 af 17 poster førte Annika Simonsen med 1½ minut - men langstrækket til post 12 blev udslagsgivende. Her havde Hedvig bedste stræktid. Hun var 40 sekunder foran Ida Øbro, der havde næstbedste tid på strækket - og Annika mistede næste tre minutter til Hedvig på dette stræk. Derefter lå Hedvig først, Ida 2'er og Annika 3'er - og den stilling holdt helt til mål.

Tredje Danish Spring sejr i træk til Kasper Fosser
I herrejuniorklassen var Kasper Fosser fra Norge igen helt suveræn. Han vandt med næste 6 minutter foran Andreas Bock Bjørnsen, der dermed tog endnu en sejr i Løberen League juniorcuppen. Ligesom på mellemdistancen fulgte Søren Thrane Ødum på 3. pladsen og Simon Larson på 4. pladsen. Finske Teemu Oksanen blev nr. 5, mens Malthe Poulsen og Mads Møller Skaug blev nr. henholdsvis 6 og 7.

Top tre i Løberen League Andreas Bjørnsen (nr. 1), Søren Ødum (nr. 2) og Simon Larson (nr. 3). Dagens vinder norske Kasper Fosser er ikke med i dette billede, da han ikke løber for en dansk klub og derfor ikke tæller med i den danske liga.

Top tre i dame elite Cecilie Klysner (nr. 1), Emma Klingenberg (nr. 2) og Sanni Kivela (nr. 3).

En glad vinder i herreklassen Elias Kuukka - en træt 2'er Søren Bobach og en tilfreds 3'er Fredrik Eden.

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt