H 21 E N2D 2018 Mellem

 

Søndagens Herreelitebane ved Nordjysk 2-dages

Selvom Kong Vinter besluttede sig til at udskyde foråret lidt, ødelagde det ikke deltagernes humør ved ranglistepremieren ved Nordjysk 2-dages, der i år havde OK Vendelboerne som rutineret arrangør i Tversted plantage.

Lørdagens løb på langdistance blev afholdt i små 10 centimeter sne, men vil  blive husket for det fantastiske solskinsvejr og med temperaturer omkring frysepunktet fik deltagerne en fin oplevelse.

Om kap med solen strålede Søren Bobach, OK Pan Aarhus og Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød, der vandt senioreliteklasserne i årets første TRIMTEX Cup afdeling.

Landstræner og elitecentertræner Torbjørn Gasbjerg, der selv prøvede kræfter med elitebanen fortæller: "Søren er kommet rigtigt godt igennem vintertræningen og selvom løberne er inde i en hård træningsperiode er det alligevel flot at han kunne henvise den norske VM-stjerne Eskil Kinneberg til andenpladsen." Torbjørn var også imponeret over, at Tue Lassen, Faaborg OK, var så godt med efter første vinter i den nye rolle som far. Og så glædede de unge løbere Eskil Schøning fra OK West og Magnus Dewett fra OK Snab med fine indsatser.

På søndagens mellemdistance fastholdtes tendensen, da Søren atter vandt, men nu blot 9 sekunder foran evigt unge Tue Lassen, der igen var blot et halvt minut foran ung Magnus Dewett, der skubbede Eskil Kinneberg ned på 4. pladsen.

I dameklassen vandt Cecilie med over tre minutter foran Amanda Falck Weber fra Tisvilde Hegn OK og begge VM-løbere ser således ud til at være kommet godt ind i 2018. Torbjørn fortsætter: "Det går fint for både Cecilie og Amanda ved elitecentertræningen i Aarhus og selvom de også ligger i tung træning netop nu er det godt at se dem godt i gang".

Her var søndagens resultater påfaldende lig hos mændene. Cecilie vandt ligesom Søren 9 med sekunder. Denne gang foraningen ringere end den norske VM-sølvvinder fra 2017, rutinerede Marianne Andersen fra Norge. Amanda var knap halvandet minut efter på tredjepladsen.

Ellers var det lidt usædvanligt i D 21 AK, at interessen samlede sig. Vores dobbelte verdensmester fra 2015, Ida Bobach, OK Pan Aarhus, har været plaget af skader i de senere år, senest da hun brækkede foden ved en World Cup i Finland i juni 2017. Ida benyttede situationen til at få et rigtigt godt afbræk fra træningen på en rejse til Afrika i efteråret 2017, men er nu hjemme igen og i gang med et målrettet genoptræningsprogram. Torbjørn fortæller, at Ida nu helt efter planen kan deltage i kortere løb, men planen er målrettet VM i Letland til august, så der er ikke forventninger til, at Ida skal præstere på højeste niveau i forårets konkurrencer.

I damejunior indledte unge Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar sin juniorkarriere på fornemste vis med en sikker sejr på lørdagens langdistance. Om søndagen var det Lotte Jauhojärvi Markussen fra OK Pan Aarhus, der præsterede bedst i damejunior. I herrejunior leverede Mikkel Lyskjær fra Farum OK en fin andenplads i lørdagens Løberen League-debut, mens Morten Ørnhagen Jørgensen opnåede en ligeledes fin andenplads på søndagens mellemdistance.

Alle resultaterne fra weekenden kan findes på stævnets hjemmeside  her.

Vores seksdobbelte verdensmester Maja Alm er i øjeblikket på træningslejr på Mallorca og deltog derfor ikke i weekenden, men Maja er sammen med flere af landsholdsløberne klar på startlinjen, når ranglisten fortsætter med Danish Spring, der afholdes i Midtsjælland om to uger.

De seks klasser i Ungdoms Cup kom også godt fra land i det nordjyske i weekenden. hvor i alt 70 ungdomsløbere samlede point til turneringen. Stillingen findes under Ranglister.

DOF ANBEFALER

 

 

 

 

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

 

 

 

 

Kom igang med O-Track, DOFs nye GPS-tjeneste, hvor du kan orientere på mobilen og gense dine vejvalg. O-Tracks hjemmeside

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt