Maja Alm kan efter endnu en imponerende sæson i den absolutte verdenselite kalde sig Årets Løber i 2017 efter den traditionsrige afstemning blandt DOF's medlemmer.

Hovedmålet for sæsonen var VM i Estland i juli, og her lykkedes det for Maja Alm at tage hele tre medaljer med sig hjem.Hun blev verdensmester på sprintdistancen efter et overlegent løb, hvor hun førte fra start til mål i byen Tartus gader, og guldet blev sikret med en suveræn margin på hele 37 sekunder. Allerede dagen efter blev det til VM-sølv på sprintstafet-holdet, og senere lykkedes det også for Maja at vinde sølv på langdistancen - hendes første individuelle VM-medalje på én af de to skovdistancer.

Nogle få uger senere stod der World Games på programmet i Polen, og her lykkedes det igen den suveræne dansker at vinde guld på sprintdistancen, og endnu en guldmedalje sammen med sprintstafetholdet.

 - Jeg er rigtig, rigtig glad for prisen som Årets Løber i 2017. Jeg er så stolt over at det lykkedes at vinde sprintguldet ved VM for tredje år i træk, og at jeg samtidig var i stand til at vinde min første individuelle VM-medalje på en af skovdistancerne. Det kan ikke lade sig gøre uden mange timers hård træning og et godt samarbejde med alle løberne og trænerne omkring landsholdet. Og det er dejligt at mærke opbakningen fra DOF's medlemmer. Jeg er klar til løbe om flere medaljer i 2018, siger Maja Alm. 

For orienteringslandsholdet er EM i Schweiz i maj og især VM i Letland til august de største mål for 2018-sæsonen.

Valget af Maja Alm som Årets Løber sker efter en afstemning blandt Dansk Orienterings-Forbunds medlemmer, som flere end 430 deltog i.

I afstemningen fik Maja Alm knap 60 procent af de afgivne stemmer - og fik også maksimumpoint i alle tre kredse.

Det er femte gang i karrieren, at Maja Alm bliver valgt til Årets Løber - det skete også i 2007, 2012, 2014 og 2016.

 

Tusind tak til alle der deltog i afstemningen. Vinder af et gavekort til Løberen efter lodtrækning blandt alle afgivne stemmer blev Laurits Bidstrup Møller, Silkeborg OK. Tillykke!

Foto: Kell Sønnichsen

 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt