Kort
- Af Flemming Nørgaard
Foråret er over os og dermed den travleste tid for korttegning. Travlhed er der også på den tekniske front siden sidste nyhedsbrev i december 2018 er der sket en del.
Det er samlet i "nyhedsbrev april 2019" som ligger på DOFs hjemmeside under “kort” - “dokumenter", 3 - nyhedsbrev - april 2019 og kan downloades direkte her.
Det indeholder nogle tilføjelser og rettelser til ISOM 2017, ny kortnorm ISSprOM for sprintkort, lokale kurser i korttegning, dato for de traditionelle forårskurser, en ny mulighed for skråfoto og en liste med alle dokumenter som ligger på DOFs hjemmeside under kort. Denne side kan downloades direkte her.
Go’ fornøjelse
- Af Flemming Nørgaard
Indbydelse til OCAD rentegningskursus
Mandag den 4. februar, 2019, 17.30–21.30 FROS’ Klubhus
Tirsdag den 5. februar, 2019, 17.30–21.30 OK Roskildes klubhus
Onsdag den 6. februar, 2019, 17.30–21.30 Viborg OK’s Klubhus
Kurset henvender sig til korttegnere som ikke er nybegyndere, men har tegnet et eller flere kort og gerne vil forbedre kendskabet yderligere, samt lære mere om tilrettelægning af arbejdet for både o-kort, sprintkort og skolegårdskort. Det vil blive afviklet som workshop, hvor der vil være plads for deltagerne til at komme med spørgsmål, kommentarer, indlæg og beskrivelse af egne metoder.
Indbydelsen kan hentes her
Kortudvalget arbejder på at tilbyde mere lokale OCAD rentegningskurser på begynderniveau, så kurserne bliver mere tilgængelige for flere.
- Af Flemming Nørgaard
Som mange bekendt er der i 2017 kommet en opdatering af IOFs kortnorm, ISOM 2017.
Oversættelsen til dansk er færdig og en pdf kan downloades fra DOFs hjemmeside (kort-dokumenter/e - diverse) eller hentes her.
Normen er foreløbigt i en pdf udgave, men vil til foråret blive offsettrykt med alle symbolerne på omslaget , som vi kender det fra 2000 kortnormen. Normen er gældende fra 1.januar 2018 og alle kort for danske mesterskaber skal fra denne dato tegnes/revideres efter denne norm.
Set fra løberens synspunkt er der umiddelbart ikke de store synlige forandringer, da de fleste rettelser er ændring af stregtykkelse og stiplingslængde.
Der er dog enkelte nyheder man skal være opmærksom på!
1. Det symbol vi tidligere benævnte hugning, hedder nu spor og har fået en bredere betydning. Envidere er det nu muligt at kombinere symbolet med gennemløbeligheder (symbol 508)
2. Den olivengrønne farve for haver er nu, som i sprintnormen, forbudt at passere (symbol 520)
3. Der er kommet yderligere en gennemløbelighed “uigennemtrængelig skov” (symbol 411)
4. Der er nu en mulighed for at lægge grønne prikker i symbolerne for åbent område med spredte træer (symbol 402) og åbent område med lav undervegetation og spredte træer (symbol 404)
5. Nogle symboler har fået påhæftet betegnelsen impassabel. Det gælder f.eks impassabel mur (symbol 515) og impassabel hegn (symbol 518). Det er dog ikke forbudt at passere dem, hvorfor indhegninger stadig vil have lodret skravering (520 forbudt område) som vi kender det fra 2000 normen.
- Af Flemming Nørgaard
KORT NYT - ISOM 2017 med mere
Den danske tekst til ISOM 2017 er ved sidste kortudvalgsmøde godkendt af kortudvalget
- tak til Søren Germann for en grundig og professionel sproglig korrektur.
Normen er nu tilgængelig på DOFs hjemmeside under kortudvalget og kan hentes her!
Planen er at give mulighed for bemærkninger, hvorefter den vil blive offsettrykt her i foråret.
Som følge af de nye strategimål i DOF skal vi i kortudvalget kende antallet af korttegnere i forbundet.
Der vil således til klubformændene på mail blive anmodet om at indsende antal korttegnere i klubben.
Referatet for sidste kortudvalgsmøde den 13. januar 2018 ligger nu på hjemmesiden og kan hentes her!
HUSK
OCAD rentegningskurserne for sprintkort i SYD, NORD og ØST kredsen.
Kurset henvender sig til korttegnere som er lidt øvede og kender de basale funktioner, men gerne vil forbedre den grundlæggende teknik og lære mere om tilrettelægning af arbejdet.
ØST
Mandag den 5. februar, 2018, 17.00 – 21.30
OK Roskildes klubhus, Bjældevej 20, 4000 Roskilde.
SYD
Tirsdag den 6. februar, 2018, 17.00 – 21.30
FROS’ Klubhus, Hannerup Engvej 1C, Fredericia
NORD
Onsdag den 7. februar, 2018, 17.00 – 21.30
Viborg OK’s Klubhus, Skivevej 93, 8800 Viborg
Tilmelding: flemming@compukort.dk
NYHED i OCAD 12
Den nyeste opgradering giver mulighed for at få symbol navnene på dansk. Umiddelbart ikke det helt store - men det giver mulighed for automatisk at lave en signaturforklaring på dansk.