WuOC 2018 Sprint Emil Øbro

Foråret 2018 har været problemfyldt for Andreas Boesen, OK Roskilde, hvor en skade bl.a. holdt ham ude af EM i Tessin, Schweiz. Desværre kommer den ene ulykke sjældent alene, og på af de sidste dage på den netop overståede VM-træningslejr pådrog Andreas Boesen sig desværre i fibersprænging i den ene læg. Nærmere undersøgelser har vist at skaden desværre endnu engang forhindrer mesterskabsdeltagelse for Andreas Boesen.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er en del af elitesports-livet. Det har ikke været min sæson i år, og det må jeg tage til efterretning. Nu tager jeg et lille afbræk, og håber at blive klar til at stå på startstregen til nogle konkurrencer i efteråret.", siger Andreas Boesen.

Næste internationale start forventes at blive Euromeeting i Kolding d. 21-23/9.

Ind på VM holdet træder i stedet Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK, der senest har været i konkurrence i forbindelse WuOC i Finland i sidste uge. Emil Øbro får hermed VM-debut og vil løbe sprint d. 4/8 i Riga.

"Det er vildt, og noget jeg har drømt om længe og en vigtig erfaring at få med på vejen til VM 2020 på hjemmebane i Trekantområdet", udtaler Emil Øbro.

Landstrænerne Kenneth Buch og Torbjørn Gasbjerg har ovenpå VM træningslejren også udtaget de danske stafethold.

Sprintstafet:
Amanda Falck Weber, Tisvilde Hegn OK
Maja Alm, OK HTF Haderslev
Jakob Ekhard Edsen, Aarhus 1900 Orientering
Tue Lassen, Faaborg OK

Damestafet:
Amanda Falck Weber, Tisvilde Hegn OK
Caroline Gjøtterup, Faaborg OK
Maja Alm, OK HTF Haderslev

Herrestafet:
Björn Cederberg, Tisvilde Hegn OK
Magnus Dewett, OK SNAB
Tue Lassen, Faaborg OK

WuOC 2018 lang Line CederbergWuOC fortsatte idag med en krævende langdistance, der både fysisk og teknisk satte løberne på prøve. Line Cederberg, Tisvilde Hegn OK leverede et stærkt løb efter nogle tunge dage. Løbet var en konstant mental kamp mod sig selv, og kun få gange glippede fokus. Det var derfor en træt, men glad og stolt, Line Cederberg der kunne løbe i mål på en flot 14. plads, lidt over 7 min efter vinderen Marie Olaussen fra Norge.

De danske herrer fortsatte også de fine takter fra de tidligere løb, men kræfterne rakte ikke helt det gode placeringer. Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK, løb i mål som nr. 32, mens Mikkel Sørensen, OK Melfar blev nr. 38. Vinder blev Jonas Egger fra Schweiz

Damer:
1 NOR Marie OLAUSSEN Norway 1:13:18
2 SWE Johanna ÖBERG Sweden 1:13:59 +0:41
3 SUI Paula GROSS Switzerland 1:15:48 +2:30
14 DEN Line CEDERBERG Denmark 1:20:51 +7:33
Herrer:
1 SUI Jonas EGGER Switzerland 1:11:23
2 NOR Paul SIRUM Norway 1:11:54 +31
3 NOR Håvard HAGA Norway 1:12:15 +52
38 DEN Mikkel SØRENSEN Denmark 1:29:04 +17:41

WuOC slutter imorgen med stafet. Danmark stiller med Emil Øbro, Mikkel Sørensen og Stefan Frands Petersen. Line Cederberg løber førstetur på et mig hold med Ungarn

WuOC 2018 Sprint Emil ØbroDet var på forhånd forhåbninger til at gårsdagens fine præstationer kunne omsættes til lidt bedre placeringer ved dagens sprint i finske Seinajoki. De danske løbere fortsatte de gode og stabile præstationer fra mellemdistancen, men desværre måtte løberne også erkende at tempoet ikke var tilstrækkeligt højt. Det var vanskeligt at disponere kræfterne i den finske sommerhede.

Bedste dansker blev igen Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK,  kun lidt over minuttet efter Tim Robertson fra New Zealand, som også forventes kæmpe med i toppen til VM i august. I dameklassen løb Line Cederberg, ligeledes Tisvilde Hegn OK, ind til en fornuftig 41. plads knap 3 min efter vinderen Virag Weiler fra Ungarn. 

Damer:
1  HUN Virág WEILER       Hungary      13:48.3
2  SUI Martina RUCH       Switzerland  13:48.8 +0.5
3  POL Aleksandra HORNIK  Poland       13:58.8 +10.5
41 DEN Line CEDERBERG     Denmark      15:44.3 +1:56.0
Herrer:
1  NZL Tim ROBERTSON              New Zealand  13:44.2
2  NOR Trond Einar MOEN PEDERSLI  Norway       13:52.1 +7.9
3  AUS Henry MCNULTY              Australia    14:08.3 +24.1
33 DEN Emil ØBRO                  Denmark      15:02.9 +1:18.7
68 DEN Stefan Frands PETERSEN     Denmark      16:29.3 +2:45.1

I morgen løbes langdistance vores Line Cederberg, Tisvilde Hegn OK, Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK og Mikkel Sørensen, OK Melfar er på startstregen.

WuOC2018 Emil Øbro MiddleStudenter-VM startede idag med en krævende mellemdistance, hvor løberne både blev udfordret af et o-teknisk krævende terræn og den stærke varme. Bedste dansker blev Line Cederberg, Tisvilde Hegn OK, der med et godt stabilt o-teknisk løb endte på en en fin 21. plads, ca. 9 min efter vinderen Emma Bjessmo fra Sverige. Blandt herrerne levere Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK ligeledes et godt o-teknisk løb, og endte på en 23.plads ca. 6 min efter vinderen Aleksi Karppinen fra Finland.

Mikkel Sørensen, OK Melfar, og Stefan Frands Petersen, Allerød OK, præsterede også stabilt og sluttede på pladserne 38 og 40.

Damer:
1. BJESSMO Emma Sweden 37:32 
2. OLAUSSEN Marie Norway 38:51 +1:19
3. ÖBERG Johanna Sweden 38:53 +1:21
21. CEDERBERG Line Denmark 46:37 +9:05
Herrer:
1. KARPPINEN Aleksi Finland 36:14
2. SIRUM Paul Norway 36:21 +0:07
3. HAGA Håvard Norway 36:32 +0:18
23. ØBRO Emil Denmark 42:19 +6:05
38. SØRENSEN Mikkel Denmark 47:52 +11:38
40. PETERSEN Stefan Frands Denmark 48:48 +12:34

WuOC fortsætter imorgen med sprintdistancen, hvor Danmark stiller med Line Cederberg, Emil Øbro og Stefan Frands Petersen.

WuOC holdfoto 2018

Studenter-VM(WuOC) starter i morgen i finske Kuortane. I alt 26 lande er repræsenteret, og mange nationer stiller med store og stærke hold.

WuOC er et stort mesterskab der arrangeres hvert andet år, og giver løbere i alderen 18-25 år chancen for yderligere mesterskabserfaring og bygger videre på erfaringerne fra Junior-VM. For at kunne deltage skal man være indskrevet på en videregående uddannelse og maksimalt være fyldt 25 år.

Danmark bruger WuOC som en vigtig konkurrence og et mål for ungseniorer der kæmper for at kvalificere sig ind på seniorlandsholdet i fremtiden. Det er derfor positivt at flere løbere har meldt deres interesse for deltagelse, og ligeledes har opfyldt kvalitetskriterierne i forbindelse med forårets konkurrencer. 

De udtagne løbere er:
Line Cederberg, Tisvilde Hegn OK; lang, mellem og sprint
Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK; lang, mellem, sprint og stafet
Mikkel Sørensen, OK Melfar, lang, mellem og stafet
Stefan Frands Petersen, Allerød OK, mellem, sprint og stafet

Træner og leder på turen er sportschef Lars Lindstrøm

Programmet til WuOC er:
16/7: Åbningsceremoni
17/7: Sprint-stafet (Danmark stiller ikke hold)
18/7: Mellemdistance
19/7: Sprintdstance
20/7: Langdistance
21/7: Stafet

Årets WuOC er det 21. i rækken, det første blev afviklet i 1978 ligeledes i Finland.

Mere information om konkurrencerne kan findes på stævnets hjemmeside: https://www.wuoc2018.com/

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF