juniorlandsholdetWallpaper2019 er med danske øjne et særdeles spændende år med junior-vm på hjemmebane i Silkeborg. De danske løbere har gode muligheder for at levere flotte resultater med en stor del af orienteringsdanmark på tilskuerpladserne.

Juniorlandstrænerne Astrid Ank Jørgensen, Rasmus Folino Nielsen og Jeppe Ruud har i år modtaget den største interesse fra juniorløbere i mange år. Hele 47 løbere har indsendt interessetilkendegivelse til juniorlandsholdet og dets aktiviteter.

I udtagelsen har trænerne primært lagt vægt på resultater fra mesterskaberne EYOC, JWOC og JEC, samt øvrige større løb i Danmark. Derudover er der lagt vægt på træningsindstilling og -indsats. Juniorlandsholdet i 2019 er derfor endt på 13 løbere. 7 damer og 6 herrer. Der er to nye ansigter på holdet som begge har leveret gode resultater det sidste halve år. Landsholdet siger velkommen til Malin Agervig Kristiansson og Morten Örnhagen Jørgensen, begge OK Snab.

I foråret 2019 vil juniorlandstrænerne vurdere om der skal laves supplerende udtagelse til holdet, vurderet ud fra træningsindsats gennem vinteren og resultater fra årets første løb. Som et nyt tiltag vil juniorlandsholdet i samarbejde med juniorkursus-gruppen og DOFs Venner afholde en fællessamling i marts måned i Silkeborg. På denne samling vil der være mulighed for løbere udenfor gruppen at vise sig frem til et iagtagelsesløb. Derudover er der wildcardudtagelse på to samlinger i efteråret i henholdsvis Göteborg og Slovenien.

Juniorlandsholdet 2019

Damer:
Agnes Nørgård Kracht, Tisvilde Hegn OK
Annika Simonsen, FIF Hillerød Orientering
Hedvig Valbjørn Gydesen, OK Melfar
Ida Øbro, Tisvilde Hegn OK
Lise Termansen, OK HTF
Lotte Jauhojärvi Markussen, OK Pan Århus
Malin Agervig Kristiansson, OK Snab

Herrer:
Andreas Bock Bjørnsen, OK Pan Århus
Malte Kjær Hemmingsen, FIF Hillerød Orientering
Malthe Poulsen, FIF Hillerød Orientering
Mikkel Holm Nielsen, OK Pan Århus
Morten Örnhagen Jørgensen, OK Snab
Søren Thrane Ødum, OK Øst Birkerød

Udtagelser 2019:

  • EYOC, Hviderusland d. 26-30/6: 4 løbere i D 15-16 og H 15-16 og op til 4 løbere i D 17-18 og H 17-18
  • JWOC, Danmark d. 4-13/7: 6 løbere i D 17-20 og H 17-20
  • JEC, Frankrig d. 25-29/9: Op til 6 løbere i D 17-18, D 19-20, H 17-18 og H 19-20

Udtagelseskriterier findes her https://do-f.dk/dansk-orienterings-forbund/landsholdet/information

Henvendelser bedes rettet til juniorlandstræner Jeppe Ruud på mobil 28 15 12 00 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

euromeeting2018Offentliggørelsen af seniorlandsholdsgruppen for 2019 var planlagt til torsdag d. 1/11, men denne udskydes nu til fredag d. 16/11. Landstrænerne ønsker at have god tid til dialog med aktuelle løbere, således at beslutninger træffes på et fuldstændigt grundlag og uden tidspres.

I skolernes efterårsferie har juniorlandsholdet været på træningslejr i Konnerud, Norge. Tre unge og lovende talenter fik chancen for at komme med juniorlandsholdet på træningslejr - en mulighed der kun var mulig med støtte fra DOF's Venner - Juniorlandsholdet sætter stor pris på at DOF's Venner endnu en gang bakker op om unge lovende danske talenters udvikling. De tre løbere der modtog støtte fra DOF's venner var Morten Örnhagen Jørgensen, OK Snab; Mathilde Smedegaard Madsen og Alberte Kaae-Nielsen begge Søllerød OK.

2018 10 19 Juniorsamling Norge Alberte Mathilde Morten

Junior-VM 2019 bliver et stort mål for mange danske talenter, og både juniorlandsholdet og DOF's Venner ønsker fortsat at give flest mulige talenter støtte og rammer for at kvalificere sig til den store begivenhed. at  var yderligere 3 wildcard løbere med på samlingen: Alle tre kunne deltage med støtte fra DOF's venner – en støtte og et samarbejde som både juniorlandsholdet og DOF's venner ønsker at fortsætte frem mod JWOC 2019 i Danmark.

Hvis du har lyst til at støtte unge talenters udvikling og være en del af DOF's venner, så kan mere information findes på DOF's venners hjemmeside: http://venner.do-f.dk/

2018 10 19 Juniorsamling Norge korteksempel

Efterårssamlingen er en samling med fokus på generel udvikling, og især den tekniske udvikling var i højsædet med 9 orienteringstekniske træninger på 6 dage. På alle træninger løbes der med GPS, så løberne efterfølgende kan analysere deres løb og optimere deres færdigheder i en terræntype langt fra den danske. Selvom der ikke skal løbes mesterskaber i nordisk terræn i de kommende år for juniorerne, er det en terræntype juniorlandsholdet prioriterer som en del af deres generelle udvikling af basisfærdigheder.

Juniorlandstrænerne skal i slutningen af oktober udtage den nye juniorlandsgruppe for 2019. Der venter nu en stor og krævende opgave da hele 46 løbere har meldt deres interesse om en plads i juniorlandsholdsgruppen 2019. Det er glædeligt at så mange drømmer om en plads på juniorlandsholdet, og selv der kun forventes plads til 12-16 løbere, så bliver der helt sikkert stor kamp om pladserne på holdet til Junior-VM 2019 i Silkeborg/Aarhus.
Juniorlandsholdet offentliggøres d. 1/11 på DOF's hjemmeside.

WOC2018 Maja SprintDen 7-dobbelte verdensmester Maja Alm, OK HTF Haderslev, har store drømme og ambitioner for fremtiden. Fra og med 2019 opdeles VM i orientering i to mesterskaber. I ulige år afvikles VM på skovdistancer, mens VM på sprintdistancerne afvikles i lige år. Det første VM i sprintorientering afvikles om 2 år på hjemmebane i Trekantområdet. Maja Alm har vundet den individuelle sprint 4 år i træk, og drømmer om at gentage bedriften på hjemmebane i 2020.

Omvendt er det heller ikke gået medierne forbi at Maja Alm har store ambitioner i atletik og drømmer om at komme til OL 2020 i Tokyo på 5000m, ligesom snakken om drømmen også er gået på stævnepladserne i O-Danmark.

”OL har altid været en stor drøm for mig, og skal jeg udleve den drøm, så er tiden nu inde til at gå helhjertet efter det. Hovedmålet i de kommende 2 år er derfor kvalifikation til OL på 5000m, og jeg ved at det bliver krævende og enormt svært at lykkes. Men netop udfordringen motiverer mig, og jeg er nysgerrig efter at se, hvor langt jeg kan nå,” fortæller Maja Alm

OL-satsningen og et samtidigt 100% fokus på orienteringsløb er ikke mulig, og derfor vil de kommende 2 år byde på svære valg og prioriteringer. Det handler om at skabe de optimale betingelser for både at kunne kvalificere sig til OL 2020 i Tokyo, samt at lykkes på hjemmebane i Trekantområdet.
Dette betyder at Maja Alm i 2019 ikke løber VM i Norge til august, men i stedet som et led i OL-kvalifikation fokuserer helt på at kvalificere sig til VM i atletik, der afvikles i Doha, Qatar d. 28/9-6/10.

Orienteringsløb vil derfor i 2019 ikke være prioriteret af Maja Alm, men hvis et DM, en divisionsmatch eller et træningsløb alligevel passer ind i planerne, så vil O-Danmark kunne møde Maja Alm på stævnepladserne eller i skoven

”Orienteringsløb er min sport, og jeg elsker at løbe i skoven med et kort i hånden. Selvom atletik nu får den fulde fokus i min træning, så vil jeg fortsat nyde en gang i mellem at tage til divisionsmatch, et træningsløb, eller måske Tiomila. Orienteringsløb giver mig energi og motivation til mere,” fortæller Maja Alm

Maja Alm vil i de kommende 2 år fortsat være en del af DOFs landshold, og vil have det daglige træningsmiljø omkring Elitecenter Orientering som udgangspunktet for OL-drømmen. Hun vil derfor fortsat bidrage til et stærkt træningsmiljø for DOFs landshold og Elitecenter Orientering, ligesom der kan blive tale om udvalgte internationale starter i et VM 2020 perspektiv, og under hensyn til atletiksatsningen.

Dansk Orienterings-Forbund er stolt over at have en atlet i verdensklasse som Maja Alm, og ønsker derfor både at bakke 100% op om OL og VM-drømmene.

Spørgsmål kan rettes til Sportschef Lars Lindstrøm på mobil 41 96 93 73

jec logo texte horizMalte Kjær Hemmingsen, FIF Hillerød Orientering, har desværre måtte melde afbud til Junior European Cup (JEC). Dette betyder at Lasse Falck Weber, Tisvilde Hegn OK, nu får chancen på juniorlandsholdet til JEC, som i år afvikles i schweiziske Villars-sur-Ollon i perioden d. 3-7/10. Lasse Falck Weber har tidligere i år været udtaget til Ungdoms-EM i Slovakiet, og får nu endnu en mulighed for at høste internationale erfaringer.

Afbudet fra Malte Kjær Hemmingsen betyder at Elias Hinge Krogsgaard, Silkeborg OK, nu rykkes fra M20 klassen og ned i egen aldersgruppe, mens Lasse Falck Weber overtager den ledige plads i M20.

Spørgsmål til udtagelsen kan rettes til juniorlandstræner Jeppe Ruud på mobil 28 15 12 00

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF