Hvordan foregår træning af nye voksne?
DOFs nye træneruddannelse er bygget op, så den passer ind i en travl hverdag. I stedet for lange kurser med fast pensum tilbyder vi korte, målrettede online kompetenceaftener samt enkelte fysiske kurser.
Fokus er på at dele viden, inspiration og konkrete værktøjer, som du kan tage med direkte hjem i træningen – og på at gøre det nemt for så mange som muligt at være med.
Få trænerkompetencer på DOFs kompetenceaftener
Kompetenceaften om træning af nye voksne
Denne kompetenceaften sætter fokus på Træning af nye voksne.
Overvejer din klub at starte et orienteringskursus for voksne begyndere? Dette webinar giver tips til, hvordan man laver et godt program for voksne, der ønsker at lære orientering eller blot genopfriske deres færdigheder. Webinaret afholdes af Carsten Lausten og Alma Holmqvist Johansson, udviklingskonsulenter på DOF.
Hvornår: 8. april kl. 20.00–21.30
Hvor: Online
Hvem: Åbent for alle
Tilmelding foregår i O-service.
Læs om hovedpointerne fra kompetenceaftenen
Følgende pointer er værd at fremhæve:
- Sænk adgangsbarrieren til klubtræningen, mød op på samme sted og tidspunkt. Sørg for, at der er en ansvarlig til stede, der kan tale med nye deltagere.
- De nye løbere skal selvfølgelig lære at bruge kort og kompas. Men husk, at det kan være mindst lige så vigtigt for nye løbere at lære, hvordan man deltager i en stævne og bruger O-service.
- Voksne skal gennemgå de samme trin som børn, når de begynder at orientere. Men sværhedsgraden stiger hurtigere. Det er vigtigt at skabe en god progression.
-Fokuser på delmetoder i tekniktræningen frem for en overordnet helhedsmetode. Det skaber ofte en bedre indlæring.
I løbet af aftenen holdt Alma fra DOF også et oplæg om voksenundervisningen i IKHP Huskvarna. Nogle af hovedpunkterne var:
- IKHP tilbyder hvert år et voksenkursus for begyndere, som er gratis, hvis man vælger at blive medlem af klubben.
- Voksenkurset fokuserer på grundlæggende viden inden for orienteringsløb, men har også stort fokus på, hvordan man tilmelder sig og deltager i orienteringsstævner.
- Det sædvanlige træningstilbud for voksne i IKHP består i høj grad af konditionstræning. Holdningen til stævner er, at det er der, man træner sin teknik!
Find masser af øvelser i TBU øvelseskatalog
Se det fulde webinar
Du kan også finde det fulde webinar her, når det er klar.
Få slides fra webinaret
Slides
Find masser af konkrete øvelser til jeres træning
I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.
Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.
Find TBU-øvelseskataloget her
Find inspiration til klubarbejdet
Bliv flere medlemmer
Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.
Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.
Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.
Find inspiration her:
Læs mere om medlemsrekruttering
Gør jeres arrangementer grønnere
Bæredygtige stævner
I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.
Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.
Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?
Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.
Læs mere om bæredygtige stævner