Skip to main content

Favoritsejre ved DM-nat

| Administrator | Nyheder 2001

Lørdag aften den 13. oktober afholdtes Danmarksmesterskabet i Natløb. I et lidt tyndt herre-21 felt vandt Rene Rokkjær, OK Pan, en sikker guldmedalje foran Jacob Grønnegaard, Farum OK, og Mikkel Lund, Faaborg OK. Rene Rokkjær viste dermed, at sølvmedaljen

Lørdag aften den 13. oktober afholdtes Danmarksmesterskabet i Natløb. I et lidt tyndt herre-21 felt vandt Rene Rokkjær, OK Pan, en sikker guldmedalje foran Jacob Grønnegaard, Farum OK, og Mikkel Lund, Faaborg OK. Rene Rokkjær viste dermed, at sølvmedaljen fra DM klassisk ikke var nogen tilfældighed, og at han er tilbage i o-toppen efter næsten to års skadespause.
Hos damerne slog Helene Hausner sin alsidighed fast ved igen at vinde en guldmedalje – årets tredje medalje af guld, idet hun også vandt DM-lang og DM-stafet, foruden to af sølv fra DM-kort og DM-klassisk. En virkelig flot række af præstationer. På andenpladsen kom Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, og bronzen gik til Tenna Nørgaard, Tisvilde Hegn OK.
Hos H17-18 tog Christian Christensen, St. Binderup, revanche fra diskvalifikationen ved DM-Klassisk og løb sikkert guldet hjem. I D17-20 vandt den kun 18-årige Gry Johansen foran Julie Larsen, Tisvilde Hegn OK, mens Ane Linde for en sjælden gang skyld måtte se sig henvist til anden pladsen i D16.

Hele resultatlisten kan se på http://www.dk.orienteering.org/loeb/www/2001/20011013res.html