Skip to main content

World Games kan følges over Internet

| Administrator | Nyheder 2001

Orienteringsløbene ved World Games i Akita, Japan, finder sted lørdag den 18. og søndag den 19. august. Lørdag er der individuelle konkurrencer på kortdistance - det, der fremover skal hedde "games" - og søndag er der stafet med blandet herre- og damehol

Orienteringsløbene ved World Games i Akita, Japan, finder sted lørdag den 18. og søndag den 19. august. Lørdag er der individuelle konkurrencer på kortdistance - det, der fremover skal hedde "games" - og søndag er der stafet med blandet herre- og damehold med to af hvert køn.

Begge konkurrencer kan følges live over Internet, hvor resultaterne opdateres med få minutters mellemrum. Der vil desuden blive lagt kort og fotos ud så hurtigt som muligt.
Adressen er IOF's hjemmeside: http://www.orienteering.org

Ved den individuelle konkurrence på lørdag er første start for mænd kl. 10 japansk tid, der er 7 timer foran os. Kvinderne starter 10.50 (japansk tid). For begge køn vil der være par-start, hvor de to løbere først har hver sin sløjfe, dernæst bytter sløjfe og til sidst har en fælles bane til mål.

Stafetten starter kl. 9.30 søndag. Det er klokken 2.30 lørdag nat dansk tid.