Skip to main content

GPS sporing til VM

| Administrator | Nyheder 2001

Lige fra starten har arrangørerne bag dette års VM lovet at bruge et sporingssystem så man kan følge løberne ude i skoven.

Lige fra starten har arrangørerne bag dette års VM lovet at bruge et sporingssystem så man kan følge løberne ude i skoven.
Det er lykkedes dem at få lavet et system baseret på GPS og mobiltelefoni hvor løberne har en "dims" bestående af en GPS modtager og en sender, der med jævne mellemrum sender løberens position til stævnepladsen. Den er på størrelse med et lille pandelampebatteri og en vægt på 200 g placeret i en "nummervest" som man kender dem fra skiløb.

Det finske TV-selskab, YLE, vil bruge dette til "live" at vise løbernes vejvalg på et kort i deres tv-dækning af stævnet, og det er også meningen at tilskuerne på stævnepladsen kan følge dem på en storskærm.
Det virker oplagt at man også kan vise det live på nettet, men der er ingen indikationer på VM's hjemmeside om hvorvidt det er tilfældet.

Systemet bliver - i denne omgang - kun brugt til finalen på den klassiske distance på tirsdag den 31/7.
Stil ind på VM's hjemmeside (http://www.woc2001.fi/) og se, om der skulle komme noget. Jeg selv vil være at finde foran storskærmen på stævnepladsen...