Skip to main content

Rene Rokkjær og Dorthe Dahl bedst på klassisk

| Administrator | Nyheder 2002

Den rutinerede Dorthe Dahl vendte stærkt tilbage efter et par års pause, mens Rene Rokkjær vandt sikkert hos herrerne ved dagens testløb på den klassiske distance.

Den rutinerede Dorthe Dahl vendte stærkt tilbage efter et par års pause, mens Rene Rokkjær vandt sikkert hos herrerne ved dagens testløb på den klassiske distance.
Rene Rokkjær førte fra post tre til mål og vandt i den overbevisende tid 85,20 min. for de godt 14 kilometer. Gårsdagens vinder på den korte distance, Carsten Jørgensen, måtte se sig henvist til en tredieplads, da en godt løbende Mikkel Lund pressede sig ind på andenpladsen. I det hele taget gjorde de unge løbere det godt, idet Jacob Grønnegaard blev firer og Rune Olsen fem.
Hos damerne førte Dorthe Dahl fra start til mål. Anne konring Olesen, der vandt lørdagens kortdistance, var ikke hurtig nok på den første halvdel af banen og da tempoet kom i vejret mod slutningen, lavede hun et større bom, så hun sluttede på trediepladsen, godt fem minutter efter. Dorthe Skovlyst blev toer.
Blandt andet Helene Hausner, Mads Ingvardsen og Morten Fenger-Grøn deltog ikke på grund af skader.

Resultater, World Cup Testløb, klassisk distance

H21 14580 m
1: René Rokkjær, OK Pan 85:20
2: Mikkel Lund, Faaborg OK 87:38
3: Carsten Jørgensen, Tisvilde Hegn OK 89:01
4: Jacob Grønnegaard, Farum OK 89:33
5: Rune Olsen, Tisvilde Hegn OK 90:39

D21 8830 m
1: Dorthe Dahl, Farum OK 70:18
2: Dorthe Skovlyst, OK Øst 71:27
3: Anne Konring Olesen, FIF Hillerød 75:36
4: Iryna Kupriyanova, Farum OK 76:26
5: Maria Modler Höyer, Kolding OK 78:10


Flere resultater på http://www.algonet.se/~ok_komp/Arkiv/Tavling020421/resultat_020421.html