Skip to main content

TKC Nordjyllands 10 bud på fremgang

| Administrator | Nyheder 2003

TKC Nordjylland har gjort Bo Johanssons (tidligere træner for fodboldlandsholdet, Silkeborg IF og AaB) 10 bud på fremgang og positiv holdning til motto for indstillingen i TKC'et. Disse 10 bud kan bestemt også være en tanke værd andre steder i vort forbun

Fremgang og positiv holdning
(tekst af Bo Johansson)




1. Vær åben overfor andre. Betænksomhed giver dig følelsen af velvære og fører til fremgang.



2. Husk på, vi er alle forskellige. Påpeg ikke altid andres fejl og mangler. Respekter andres særheder, du har selv nogle.



3. Kræv ikke, at du skal være perfekt. Tag ikke tilfældig modgang alt for alvorlig. Der findes mængder af faktorer i de fleste situationer, som du ikke kan kontrollere eller påvirke.



4. Ødelæg ikke troen på dig selv ved at sammenligne dine svagheder med andres styrke.



5. Tænk over at opmuntring og ros får det bedste frem i mennesker. Alt for negativ kritik får det værste frem i mennesker. Ved at vise, du stoler på dine venner, viser du dem samtidig deres betydning og duelighed.



6. Vær taknemmelig for det andre gør for dig. Vær rar ved dine venner. Behandl dem, som du ønsker, de skal behandle dig.



7. Vær hjælpsom overfor andre. Vis respekt, sympati og forståelse overfor dem, som søger din hjælp. Lad være med at bekymre dig. Hold fast i al den godhed, du har i dig.



8. Hold andres tanker for dig selv. Vær pålidelig. Lov aldrig noget, som du er i tvivl om, at du kan holde.



9. Tænk altid positivt.



10. Det, du skal have ud af livet, kommer fra andre mennesker. Vil du beundres, respekteres eller elskes, så vil det udelukkende ske gennem andre mennesker. Aldrig gennem ting og sager. Derfor må du forstå andre mennesker. Og det kan du først, når du forstår dig selv.