Skip to main content

Thomas Jensen og Helene Hausner tog årets sidste DM-medaljer

| Administrator | Nyheder 2003

Folehaven ved Rungsted dannede som i 1982 igen rammen om årets sidste danske mesterskab - DM Nat. De seneste års natmesterskaber har været domineret af Rene Rokkjær, OK Pan og klubkammenraten, Morten Fenger Grøn. Spørgsmålet til dette års sidste mesterska

Folehaven ved Rungsted dannede som i 1982 igen rammen om årets sidste danske mesterskab - DM Nat. De seneste års natmesterskaber har været domineret af Rene Rokkjær, OK Pan og klubkammenraten, Morten Fenger Grøn. Spørgsmålet til dette års sidste mesterskab var om de to herrer skulle fortsætte dominansen. Den blev brudt, men ikke af et splinternyt navn i natorienteringssammenhæng, men af en gammel kending Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK, der også i 1999 blev mester. Morten Fenger-Grøn bestemte sig først sent for at deltage. Det har måske indvirket lidt på aftenens tænding. Han sluttede på en syvende plads. Rene Rokkjær sluttede dette års flotte DM-præstationer af med at blive diskvalificeret for fejlklip.
I dameklassen satte en af favoritterne sig selv ud af spillet ved at klippe forkert. Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, sluttede derfor en fornem sæson på samme vis som Rene Rokkjær ved at blive disket.
Medaljekampen kom derfor til at stå mellem de sidste års dominerende damer i denne disciplin: Helene Hausner og Yvonne Fjordside og så lørdagens nybagte sprintmester Dorte Dahl.Bedst ud af den dyst kom Helene Hausner, som dermed sikrede sig sit andet danske mesterskab i år.

Hos juniorerne var det hos pigerne kendte navne der tog sig af medaljerne, hvorimod der hos drengene kom et ny navn øverst på skamlen i H18, i det Andreas Lyngaa, Herning OK, vandt. I H20 kunne Christian Christensen, årets bedste på juniorranglisten, notere sig for sit andet DM i år.

RESULTATER:
D21 (21) 7.425 km 17 K

1. Helene Hausner, OK Øst, 51:16
2. Dorte Dahl, FIF Hillerød, 53:35
3. Yvonne Fjordside, OK Pan, 54:51
4. Tenna Nørgaard, Tisvilde Hegn OK, 55:37
5. Rikke Nygaard, FIF Hillerød, 57:37


H21 (35) 11.375 km 27 K

1. Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK, 1:03:37
2. Jens Knud Maarup, OK Pan, 1:04:54
3. Christian Nielsen, Faaborg OK, 1:06:21
4. Rune Monrad, Søllerød OK, 1:06:37
5. Flemming Jørgensen, Kolding OK, 1:06:53

D-20 (16) 6.650 km 15 K

1. Gry Johannesen, OK Pan, 47:48
2. Signe Søes, Farum OK, 49:26
3. Ane Linde, OK Pan, 50:30
4. Ida Vedel Jørgensen, Farum OK, 53:44
5. Anne-Louise Gadsbølle, OK Esbjerg, 54:09

H-18 (14) 7.425 km 17 K

1. Andreas Lyngaa, Herning Orienteringsklub, 45:08
2. Jeppe Borch, Silkeborg OK, 46:35
3. Philip Giødesen Lund, Søllerød OK, 47:05
4. Emil Folino Nielsen, FIF Hillerød, 47:29
5. Chr.P.Mac Lassen, OK Mariager, 49:01

H-20 (14) 9.250 km 20 K

1. Christian Christensen, OK Pan, 52:46
2. Yevhen Kandybey, Farum OK, 55:28
3. Kasper Andersen, FIF Hillerød, 58:00
4. Palle Korsbæk, St. Binderup OK, 59:36
5. Bjarne Knudsen, Faaborg OK, 1:00:37

Se alle resultater på: http://www.sollerod-ok.dk/natres.htm