Skip to main content

Løberen præmiesponsor i afslutningen på Juniorcuppen

| Administrator | Nyheder 2003

FM-sprint bliver også afslutningen på dette års Juniorcup. Igennem mange år har Urtekram været fast sponsor for juniorerne, men i år har juniorcuppen været uden sponsor. Derfor endnu mere glædeligt, at ”Løberen – alt i udstyr til løb” er kommet med et til

FM-sprint bliver også afslutningen på dette års Juniorcup. Igennem mange år har Urtekram været fast sponsor for juniorerne, men i år har juniorcuppen været uden sponsor. Derfor endnu mere glædeligt, at ”Løberen – alt i udstyr til løb” er kommet med et tilbud om at ville sponsere præmier til dette års sammenlagte 1’er, 2’er og 3’er i DOF’s Junior-Cup.
I Junior-Cuppen indgår i alt 9 løb, hvoraf de 5 bedste tæller i den sammenlagte stilling.
I pigeklassen er der ikke rigtig spænding om, hvem der bliver samlet vinder. Det har i lang tid ligget klart, at det blev Signe Søes, Farum OK - VM-sølvmedaljevinderen ved dette års junior-VM, der på lørdag kan føje ”Vinder af DOF’s Junior Cup 2003” til sit CV.
Ligeså sikker er Ane Linde, OK Pan på at blive nr. 2, hvorimod der endnu intet af afgjort omkring 3. pladsen, udover at det bliver en dyst mellem Gry Johannsen, OK Pan og Karina B. Knudsen, Horsens OK.
I drengeklassen fører Christian Christensen, OK Pan, men med svinkeærinder som ved Baltic Cup vil en Mikkel Mørch nemt kunne snyde Christian i denne sidste afdeling. Rasmus Søes, der pt. ligger på en sammenlagt 3’plads stiller ikke op, og Jeppe Borch kan derfor med en 3. plads passere Rasmus Søes.