Skip to main content

Morten Fenger-Grøn og Anne Konring Olesen overbevisende i 8. afd. af TRIMTEX CUP

| Administrator | Nyheder 2003

I søndagens 8. afdeling af Dansk Orienterings-Forbunds ranglisteløb blev dysten om sejren og max point i både herre- og dameklassen en kamp mellem VM-løbere.

I søndagens 8. afdeling af Dansk Orienterings-Forbunds ranglisteløb blev dysten om sejren og max point i både herre- og dameklassen en kamp mellem VM-løbere.
På herresiden var det Morten Fenger-Grøn, der vandt overbevisende foran klubkammeraten Rene Rokkjær og på damesiden var sejren til Anne Konring Olesen nærmest knusende over Helene Hausner.
Morten Fenger-Grøn, der var uheldig under VM - kvalificerede sig som eneste danske deltager ikke til finalen på langdistance pga uheld og havde en dårlig første tur i VM stafetten - og Anne Konring Olesen, der i VM stafetten glemte at klippe en post, med en diskvalifikation af holdet til følge, fik således begge i søndagens nationale styrkeprøve revancheret sig gevaldigt.
Med dagens sejre overtog Morten førstepladsen i Trimtex Cup i herreklassen, men med samme pointtal som Rene Rokkjær - dagens 2'er. Morten får iflg. reglerne med dagens sejr retten til at kalde sig pt. førende i Trimtex Cup.
Anne Konring befæstede med sin sejr sin position, hvorimod Helene med sin 2. plads avancerede fra en 6. til en 2. plads.

Resultater
Herrer, 13.5 km
1. Morten Fenger-Grøn, OK Pan, Århus, 1.24.40
2. Rene Rokkjær, OK Pan Århus, 1.27.33
3. Henrik Jørgensen, Faaborg OK, 1.29.27
4. Troels Nielsen, Horsens OK, 1.29.50
5. Flemming Jørgensen, Kolding OK, 1.30.07

Damer, 8.35 km
1. Anne Konring Olesen, FIF Hillerød 1.02.24
2. Helene Hausner, OK Øst Birkerød, 1.08.51
3. Marianne Husen, Farum OK, 1.12.25
4. Taru Ikaheimonen, OK Øst, Birkerød, 1.12.32
5. Maria Filtenborg, Skive AMOK, 1.21.19

Stillingen i Trimtex Cup, er efter 8. afdeling:
Herrer:
1. Morten Fenger-Grøn, OK Pan, 288 point
2. Rene Rokkjær, OK Pan, 288 point
3. Chris Terkelsen, Farum OK, 267 point
4. Mikkel Lund, Faaborg OK, 262 point
5. Troels Nielsen, Horsens OK, 259 point

Damer:
1. Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, 294 point
2. Helene Hausner, OK Øst, 289 point
3. Dorthe Skovlyst, OK Øst, 259 point
4. Maria Høyer, Kolding OK, 259 point
5. Dorte Dahl, FIF Hillerød, 248 point