Skip to main content

Tam afslutning på NOC 2003

| Administrator | Nyheder 2003

Aneringen af herrebanen ved dagens stafet blev kulminationen på et nordisk mesterskab præget af arrangørproblemer. Manglende og fejlagtige startlister, katastrofal resultatformidling og indbyrdes kiv og kævl slørede til sidst billedet af de ellers fin

Aneringen af herrebanen ved dagens stafet blev kulminationen på et nordisk mesterskab præget af arrangørproblemer. Manglende og fejlagtige startlister, katastrofal resultatformidling og indbyrdes kiv og kævl slørede til sidst billedet af de ellers fine terræner, gode kort og krævende baner.
For det danske mandskab blev det også konkurrencemæssigt en mat dag. På herreholdet lagde Mikkel Lund ud på første tur, men han bommede 10-12 minutter på post 3 og kom sidst i mål af alle. Mikkel Lund var langt fra alene om at have en dårlig dag og de danske 2. og 3. hold endte med tider godt nede i rækkerne.

Efter løbet blev konkurrencen aneret. Førsteturs løberen på det finske førstehold blev disket for fejlklip og det finske førstehold trak sig derfor ud af konkurrencen. Efterfølgende viste det sig, at der ikke var tale om et fejlklip, men en fejlprogrammering af det elektroniske kontrolsystem. Finnerne nedlagde derefter protest mod løbet og for anden gang på fire år blev herrestafetten herefter aneret.

Synd for løberne og synd for arrangørerne, der faktisk sled og slæbte med at få tingene til at fungere, men tilsyneladende ikke magtede at afvikle det internationale løb. Med Tiomila 2002 og World Cup 2002 i Idre er det nu tredje gang på godt et år, at svenske internationale elitearrangementer er endt med frustrationer og tvivlsomme afgørelser.

Heller ikke de andre danske stafethold havde rigtig tur i den i dag. Dameholdet sluttede på en plads som nummer 20 med et tidstab på 49 minutter i forhold til det sejrende svenske hold. Alene Anne Konring på andenturen satte 28 minutter til.
Herrejuniorerne lagde ud med Christian Christensen på førsteturen. Han var ikke helt tilfreds, men på andenturen smed Mikkel Mørch ti minutter på post to, hvorefter Rasmus Søes kunne luske holdet hjem på en skuffende sidste og 10. plads.
Damejuniorerne kom rimeligt fra start, idet Sarah Naomi Thomsen var beskedne fire minutter efter på første tur. Ane Linde var efter andenturen i mål ti minutter efter teten og med lidt held kunne Signe Søes have reddet en pæn placering hjem. Men alt var imod denne dag. På post 2 mister Signe kortkontakten og bommer 13 minutter. I mål har hun brugt 45 minutter mod vinderens 31 minutter.

”Mens der ved de individuelle løb hver dag har været en opmuntrende præstation og mindst en top-ti placering, blev stafetten nedtur for alle holdene. Men ser man godt efter, var der trods alt også i dag fine enkeltpræstationer”, konkluderede sportschef K. K. Terkelsen fra Flen i Sverige.

Resultater
Nordic Open Championship, NOC 2003
4. maj, Flen, Sverige
Stafet

Herrer
Aneret efter protest

Damer
1. Sverige 2.04.20
2. Finland 2.05.41
3. Norge 2.07.30
20. Danmark 2.54.07 (Maria Høyer, Anne konring Olesen, Yvonne Fjordside)

Herre Junior
1. Norge 2.14.35
2. Finland 2.14.55
3. Schweiz 2.15.23
10. Danmark 2.32.17 (Christian Christensen, Mikkel Mørch, Rasmus Søes)

Dame Junior
1. Finland 1.34.23
2. Norge 1.37.36
3. Sverige 1.38.20
10. Danmark 1.58.35 (Sarah Naomi Thomsen, Ane Linde, Signe Søes)