Skip to main content

ØK 3. division: Helsingør SOK på vej op

| Administrator | Nyheder 2003

I lørdagens divisionsbunkeløb i Vestskoven viste Helsingør SOK endelig igen tænder efter flere års tam indsats. Rolf Lund, der egentlig løber H45, var i dagens anledning opklasseret til H35-løber, men det forhindrede ham ikke i at være hurtigst på bane 1.

I lørdagens divisionsbunkeløb i Vestskoven viste Helsingør SOK endelig igen tænder efter flere års tam indsats. Rolf Lund, der egentlig løber H45, var i dagens anledning opklasseret til H35-løber, men det forhindrede ham ikke i at være hurtigst på bane 1. Også brødrene Seir Hansen hjalp godt til og kunne tilsammen hente 45 løbspoint hjem til Helsingør SOK ved at besætte de to første pladser på bane 2. Med tre sikre sejre over de andre klubber i divisionen er Helsingør nu favorit til at vende tilbage til 2. division.
OK 73 kom dårligst ud af matchen og måtte vende hjem til Gladsaxe uden matchpoint.
Herlufsholm OK og Lillerød IF var ude i et snævert opgør om de sidste matchpoint, men selv om Lillerøds hurtige damer gjorde en god indsats på bane 3B, blev det Herlufsholm der trak matchpointene hjem, men samlet med færre løbspoint end Lillerød. Der er lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, når den anden match afvikles i Kårup Skov den 6. september.

Resultat
26. april i Vestskoven
Arr.: Ballerup OK
ØK 3. division

Helsingør SOK 6 matchpoint 280 løbspoint
Herlufsholm OK 4 matchpoint 246 løbspoint
Lillerød IF 2 matchpoint 263 løbspoint
OK 73 0 matchpoint 209 løbspoint