Skip to main content

Flot start på Spring Cup

| Administrator | Nyheder 2003

På en stjerneklar nat, så smuk som den nu kan blive i Nordsjælland, startede Spring Cup fredag aften med prologen: Natsprint i Gadevang.

På en stjerneklar nat, så smuk som den nu kan blive i Nordsjælland, startede Spring Cup fredag aften med prologen: Natsprint i Gadevang.
Stævnecenteret var placeret i en forholdsvis ny hal ved Hillerødholmskolen, hvor også en stor del af deltagerne overnatter. Forventninger, gensyn og tillid til arrangementets kvalitet gav en fin stemning i hallen, der sydede af næsten alle europæiske tungemål.
I skoven blev løberne ikke skuffet. Banerne bød på udfordringer i den ellers ret åbne skov og de fleste tilgav, at spadsereturene fra parkering til stævnecenter og videre til start og fra mål til stævnecenter og tilbage til parkering var af samme længde som løbene.
Traditionen tro holdt den internationale (og nationale) elite sig tilbage og sparede kræfterne til den klassiske distance i dag og stafetten søndag. Det gav plads til mere ukendte løbere på elitebanerne, men både blandt de unge og ældre viste danske løbere kvaliteter i det skrappe udenlandske felt. Kasper Fjellerup, Lillerød IF, vandt H-14 og trioen Jan Eg Pedersen, Tim Falck Weber og Helge Lang Pedersen, alle Farum-Tisvilde OK, satte sig på de tre første pladser i H35. Hos pigerne klarede Camilla Bergmann en 2. plads i D-16 og Ane Linde en 4. plads i D17-20 E.
Også en række af de ældre herrer klarede sig flot: Pablo Jensen, Farum Tisvilde, blev 1 i H40, Felmming Wendelboe, Helsingør OK, vandt H50 og Klaus Olsen, Tisvilde Hegn OK, vandt H55.