Skip to main content

TRIMTEX og DOF har indgået en samarbejdsaftale

| Administrator | Nyheder 2003

Dansk Orienterings-Forbund har nu indgået en samarbejdsaftale om levering af tøj til landsholdet.

Dansk Orienterings-Forbund har nu indgået en samarbejdsaftale om levering af tøj til landsholdet.
TRIMTEX er hjemmehørende i Lillesand (ligger midt mellem Kristianssand og Grimstad) og har siden starten i 1976, produceret idrætstøj i specialfarver og -design til norske og udenlandske kunder.
TRIMTEX er i dag verdens førende leverandør af orienteringsbeklædning, og ønsker gennem aftalen med DOF at komme ind på det danske orienteringsmarked. TRIMTEX ønsker nærhed og direkte kontakt til kunderne, og de danske kunder er planlagt taget hånd om fra Norge.

Aftalen med TRIMTEX, der omfatter levering og supplering af overtrækstøj, løbetøj, træningsdragten TRAINER, strømper og diverse profileringsudstyr, løber foreløbig frem til og med 2006.
Ud over at levere tøj til landsholdet bliver de også sponsor på seniorranglisten de næste 4 år. Det betyder præmier til vinderne i herre- og dameklassen i alle ranglisteløb (samlet værdi ca. 25.000 kr) og fra næste år også et kontant beløb til forbundet på 25.000 kr. pr år. Seniorranglisten kommer derfor de næste 4 år til at bære navnet TRIMTEX-Cup.
Mange klubrepræsentanter har allerede hilst på TRIMTEX og set eksempler på deres løbetøj, da Niels Arne Johannessen, TRIMTEX, var tilstede ved forbundets repræsentantskabsmøde for nylig.
DOF ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.