Skip to main content

DOF og klubberne deler risikoen

| Administrator | Nyheder 2003

På HB-mødet den 28. februar 2003 besluttede Hovedbestyrelsen, at udvide den hidtidige ordning hvorefter klubberne kan vælge at returnere indkøbte DOF-kort til kontoret, og får penge tilbage.

På HB-mødet den 28. februar 2003 besluttede Hovedbestyrelsen, at udvide den hidtidige ordning hvorefter klubberne kan vælge at returnere indkøbte DOF-kort til kontoret, og får penge tilbage.

Ordningen har hidtil omfattet DOF-kort, der er helt ubrugte og rene, og som hjemtages til et løb og umiddelbart derefter sendes retur.

Udvidelsen omfatter DOF-kort, der er indkøbt til et konkret arrangement og påtrykt åbne baner, og som ikke er blevet solgt, samt fejltryk i forbindelse med arrangementet. Altså ubrugte DOF-kort, der ikke er rene.

I disse situationer er DOF villig til at dele den økonomiske risiko med klubben, idet DOF tilbagebetaler 8,- kr. pr. indsendt DOF-kort af denne type.

"Det er ønsket om at skabe en lettere adgang til O-sporten, der er bærende for den nye ordning", fortæller forslagsstilleren, Erik Ohlenschlæger, Østkredsen til Hjemmesiden, og fortsætter:

"Med de mange åbne baner, står arrangørerne med en betydelig økonomisk risiko for at brænde inde med påtrykte dyre DOF-kort. En risiko der kunne fristet klubberne til at lave for få kort klar eller til at bruge dårlige farvekopier i tilfælde, hvor man faktisk bør give løberne det bedste - nemlig det offsettrykte kort".

Med den nye ordning, der gælder løb i alle tre kredse, kan en del af den økonomiske risiko dækkes ind. Det er helt frivilligt om man vil bruge ordningen. Man kan også vælge at beholde de ubrugte DOF-kort i klubben og bruge dem til f.eks. træningsløb, PR.- løb etc.

De nøjagtige regler for at få penge tilbage er indarbejdet i det skema, klubberne skal bruge. Skemaet finder du her (xls-fil 46,5 kb).

Spørgsmål kan rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Kortudvalget.