P@s på med e-post
| Administrator | Nyheder 2003
Danmarks Idræts-Forbunds blad, Idrætsliv, tager i sit seneste nummer (2/2003) fat på spørgsmålet om rigtig og lovlig brug af e-mails.
Danmarks Idræts-Forbunds blad, Idrætsliv, tager i sit seneste nummer (2/2003) fat på spørgsmålet om rigtig og lovlig brug af e-mails.
Du kan læse Hanna Britt Millings artikel nedenfor eller direkte på DIFs hjemmeside - sammen med artikler om bl.a.:
- Tvivl om moms afklaret
- Flere lettelser på vej
- Fælles front mod seksuelle overgreb
- Rokering i risikoforbund
- Perspektiver for kampen mod seksuelle overgreb
der alle er indlæg, der direkte er relevante for os orienteringsløbere.
P@s på med e-post
Klubbens ledere skal tænke sig om, inden de sender e-post ud.
Af Hanna Britt Milling
31. januar 2003
Det er drønirriterende at modtage en masse junk, hver gang man åbner sin postkasse. Og det er ekstra irriterende, hvis man ikke selv har tilmeldt sig.
Mange kommer uønsket på forskellige postlister, fordi de modtager post fra bekendte og venner, som ikke har sløret modtagernes identitet og e-postadresser. Og det kan være ulovligt.
"Loven siger klart, at modtagernes personlige oplysninger ikke må komme til uvedkommendes kendskab, fordi der derved er en risiko for, at nogle vil udnytte aktive e-postadresser til at sende reklamer og spam," siger DIF's jurist, Ulla Meinecke-Søes.
Som eksempel nævner hun, at hvis klubben udsender en meddelelse, som går ud til alle medlemmerne og til personer og firmaer uden for klubben, er det ulovligt, hvis man kan se navne og adresser på alle modtagerne.
I det tilfælde er det er lige meget, hvor mange man sender til, for hvis der er risiko for spredning, er loven overtrådt. Både fordi modtagerne risikerer at komme på uønskede postlister, og fordi modtagerne måske ikke ønsker at blive sat i forbindelse med nogle af de andre modtagere, fx et firma.
Skjul modtagerne
"Det kommer ofte an på en subjektiv vurdering, om en forening overtræder loven. Vil man være på den sikre side, skal man altid skjule modtagerne, hvis man også sender til personer uden for klubben," siger Ulla Meinecke-Søes.
Nogle gange kan man naturligvis fortsætte med at vise modtagerne, hvis det er vigtigt - og tilsigtet - at modtagerne kan se, hvem andre e-posten er sendt til. Det svarer til, at man i et brev skriver, hvem der har modtaget kopi af det. Men er det ikke helt naturligt at sende en kopi, er det heller ikke naturligt at vise modtagernes navne, og så skal de skjules.
Det er nemt at skjule modtagerne. Postprogrammer har typisk tre felter, hvor man kan skrive modtagernes e-postadresser:
Til, der er feltet til den primære modtager.
Cc, der er feltet til modtagere, der bedes læse e-posten til orientering.
Bcc, hvor modtagerne ikke kan se, hvem der har fået e-posten foruden dem selv. Bcc står for 'Blind carbon copy', altså en blind kopi.
Hvis bcc-feltet er skjult, kan man få det frem ved at klikke på 'vis', når man står i en ny meddelelse.
Det siger loven
Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.
Jeg synes artiklen fint anviser, hvordan vi kan løse problemet. Jeg vil dog samtidig opfodre til, at vi øverst i mailen og det referat, den indbydelse eller det fællesbrev der sendes rundt, angiver modtagergruppen. Det gør det lettere for modtageren at forstå, hvorfor de modtager mailen.
Hvis du samtidig sondre imellem, hvem du sender til og hvem det er til orientering for, er det lettere at finde ud af, om man som modtager blot skal læse, eller om du som modtager skal til at gøre noget, f. eks give et svar eller løse en opgave.
Se - som et eksempel - seneste referat hovedbestyrelsen her.
