Skip to main content

FIF Hillerød og Tisvilde Hegn OK fører stadig KVITÅVATN Stafetliga efter anden afdeling

| Administrator | Nyheder 2005

FIF Hillerød gentog sejren hos damerne fra første afdeling, mens Fåborg OK debuterede i dette års Kvitåvatn Stafetliga med en sejr.

JFM stafet i Frederikshåb var anden afdeling af årets Kvitåvatn Stafetliga.
Hos damerne gentog FIF Hillerød med søstrene Konring Olesen - denne gang suppleret med Rikke Nygaard som tredje løber - sejren.
Holdet var ikke helt så suveræne som i første afdeling, men et stærkt løb af Anne Konring Olesen på andenturen bragte holdet i spidsen og Rikke Nygaard kunne holde denne føring hjem. To’er blev holdet fra Kolding med de to ”oldgirlsløbere”, Ulrika Ø. Jørgensen og Marianne Lynge på holdet.
Hos herrene var det de regerende danske stafetmestre fra Fåborg, der vandt med Christian Nielsen, Mikkel Lund og Henrik Jørgensen på holdet. Holdet var ikke med i første afdeling. Første afdelings vinder Tisvilde Hegn OK blev denne gang to’er og ligger i den samlede stilling fortsat på en sikker første plads.
Det var ellers Tisvilde Hegns andethold med Jesper David Jensen, der efter en fornem første tur kom først til skiftet.
Efter anden turen lagde Fåborg OK sig i front efter et godt løb af Mikkel Lund. Henrik Jørgensen fastholdt fornemt denne position på tredjeturen.

Allerede i den kommende weekend skal der igen løbes om point i stafetligaen. Spændende at se, hvem af de førende hold, der bedst er rustet til at løbe Midgårdsormens otte ture.

Stillingen i KVITÅVATN Stafetliga efter 2. afdeling:
DAMER
1. FIF Hillerød \t100
2. OK Pan \t \t86
3. Farum OK \t 79
4. Horsens OK\t 71
5. Kolding OK \t45

HERRER
1. Tisvilde Hegn OK \t95
2. Farum OK \t 86
3. FIF Hillerød \t 73
4. Søllerød OK \t 72
5. OK Pan \t \t72

Se resultaterne på: http://www.koldingorienteringsklub.dk/loeb_i_kok/2005/jfm/resultater/index.htm

http://www.dk.orienteering.org/ranking/rlsta.cgi