Skip to main content

Dansk dobbeltsejr i prolog til Italiensk 5-dages

| Administrator | Nyheder 2005

Anne Konring Olesen og Chris Terkelsen deltog ikke i 'Italiensk for begyndere', men i et sprintstævne for viderekommende som optakt til 'Italiensk 5-dages' - begge vandt.

Anne Konring Olesen og Chris Terkelsen deltog ikke i 'Italiensk for begyndere', men i et sprintstævne for viderekommende som optakt til 'Italiensk 5-dages' - årets største orienteringsbegivendhed i Italien.

De danske orienteringsløbere har som flere andre af verdens bedste orienteringsløbere valgt at deltage i Italiensk 5-dages som god fortræning til det forestående VM i Japan.
Løbet i Italien byder på høje varmegrader og bratte stigninger, netop nogle af de udfordringer, der venter det danske landshold ved VM i Japan om en måned.

Både Anne Konring Olesen og Chris Terkelsen viste VM-form ved at vinde.
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød havde stort set et fejlfrit løb. - 'Jeg havde kun enkelte småfejl på max 10 sekunder'- var Anne Konring Olesens tilfredse vurdering. På anden pladsen, 37 sekunder efter, kom den engelske VM-løber Heather Monroe, mens den lokale heltinde og italienske VM-løber, Renate Fauner kom ind på trediepladsen.

Chris Terkelsen, Farum OK, fulgte succesen op på herresiden ved at vinde foran en anden dansker, Christian Nielsen, Fåborg OK mens verdensmesteren på sprintdistancen ved VM i Schweiz i 2003, Jamie Stevenson blev tre'er.
Chris Terkelsen var som Anne Konring Olesen tilfreds med sit løb og havde ros til arrangørerne for en rigtig fartbetonet sprintbane. Chris kunne berette, at han havde bommet sidste post med nogle sekunder. - Jeg var på vej ind ad en port, da jeg blev råbt an af en 'italiensk matrone'. Jeg vendte lynhurtigt om og heldigvis fik den lille fejl ingen betydning', sluttede en tilfreds Chris Terkelsen.

Begge de danske vindere fik - for en orienteringsløber uvant - en 'pæn' pengepræmie, idet de hver fik 400 EURO for deres førsteplads.

Resultater
Damer, 2,3 km 10 poster:
1. Anne Konring Olesen 13.37
2. Heather Monroe, England, 14.10
3. Renate Fauner, Italien 14.29
6. Helene Hausner 15.17
11. Maria Konring Olesen 16.19

Herrer, 2,6 km, 10 poster
1. Chris Terkelsen 12.30
2. Christian Nielsen 12.34
3. Jamie Stevenson, England 12.35
6. Carsten Jørgensen 13.17
9. Claus Bloch 13.37


http://www.oripredaia.it/v2/en/pregara.asp