Skip to main content

Piv-hurtig' World Cup stafet

| Administrator | Nyheder 2005

Piv-hurtig' - sådan beskriver landstræner Jakob Ødum World Cup stafetterrænet

Når der i morgen blændes op for dette World Cups anden konkurrence, skal der løbes rigtigt stærkt. Landstræneren forventer km-tider på under fem i det meget hurtige terræn, Surrey Heathlands, 15 km nordvest for Guildford.

Den danske holdopstilling er klar.
Førsteholdet hos herrerne er identisk med det hold, der vandt sølv ved sidste års EM, dog med Claus Bloch på holdet i stedet for ikke udtagne Carsten Jørgensen..
Chris Terkelsen løber igen første tur, Claus Bloch løber anden tur og Rene Rokkjær afslutter.
Andetholdet udgøres af Mikkel Lund, Christian Nielsen og Troels Nielsen
Dameholdet stiller med Anne Konring Olesen på første tur, Helene Hausner på anden og debutanten Maria Konring Olesen på tredietur.

Herrernes ture er alle på 9.7 km og den samlede forventede vindertid er 135 minutter
Damernes første og tredie tur er 8.0 km og anden turen er 5.2 km. Den samlede vindertid forventes at blive 120 minutter.
Damestarten går kl. 11.00 og herrene kl. 11.15

http://www.wcup2005.org.uk/page.aspx?id=13996