Skip to main content

World Cup holdet udtaget

| Administrator | Nyheder 2005

Maria Konring Olesen, FIF Hillerød og Claus Bloch, OK Pan besatte efter søndagens sidste iagttagelsesløb, de sjællandske mesterskaber, de sidste pladser til World Cup i England fra 28. april til 3. maj

Maria Konring Olesen, FIF Hillerød og Claus Bloch, OK Pan besatte efter søndagens sidste iagttagelsesløb, de sjællandske mesterskaber, de sidste pladser til World Cup i England fra 28. april til 3. maj.
For Maria Konring Olesen bliver det hendes debut på A-landsholdet. Hun slutter sig til de to forhåndsudtagne - storesøster Anne Konring Olesen og Helene Hausner Olesen,.
Signe Søes, der fornylig er vendt hjem efter fire måneders rundrejse i Sydamerika, måtte efter udtagelsesløbene erkende, at ud over hvad det har kostet i hård valuta også pt. har kostet en landsholdsplads.
Den sidste herreplads var der til søndagens iagttagelsesløb tæt kamp om. Bedst ud af denne kamp kom Claus Bloch, OK Pan, som i øvrigt gennem hele foråret, bl.a. ved Spring Cup, har vist særdeles god form.
Udtaget til World Cup:
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød
Helene Hausner, OK Øst, Birkerød
Maria Konring Olesen, FIF HIllerød
(ingen reserveudtagelse)

Chris Terkelsen, Farum OK
Christian Nielsen, Fåborg OK
Claus Bloch, OK Pan
Mikkel Lund, Fåborg OK
René Rokkjær, OK Pan
Troels Nielsen, Horsens OK
1. reserve Rasmus Søes, Farum OK
2. reserve Martin Hansen, OK Pan