Skip to main content

Chris Terkelsen nr. ti i den svenske 'Eliteserie'

| Administrator | Nyheder 2005

Tre af de løbere, der i sidste weekends testløb i Gøteborg sikrede sig World Cup udtagelse, har i denne weekend valgt at deltage i den svenske 'Elitserie'

Chris Terkelsen, Farum OK, Rene Rokkjær, OK Pan og Troels Nielsen, Horsens OK som sidste weekend var overbevisende i de danske World Cup testløb i Gøteborg deltog i dag i præmieren i den svenske 'Eliteserie' i Hässleholm.
Dagens konkurrence var en mellemdistance med kvalifikation og finale.
Chris Terkelsen klarede sig også i dag bedst. Blev nr. to i kvalifikationen, men måtte se sig distanceret af ni løbere i finalen på den 4.3 km lange bane. Chris Terkelsen var 1½ minut efter Johan Modig, der også vandt sit kvalifikationsheat, netop foran Chris Terkelsen.
Rene Rokkjær og Troels Nielsen kvalificerede sig til finalen med henholdsvis en 12. og en 15. plads. I finalen var de ca. tre minutter efter vinderen.
Chris Terkelsen, der havde et fejlfrit løb udtalte efter løbet: 'Det var relativ enkel orientering og fysikken var afgørende. Min form rækker åbenbart pt. ikke til mere'.

Resultater
Herrer, 4.3 km
1. Johan Modig OK Pan-Kristianstad 22:33
Mats Troeng OK Linné 22:33
3. Valentin Novikov Delta FIN 22:47
4. Niclas Jonasson Södertälje-Nykvar 23:12
5. Johan Näsman IFK Lidingös Skid o OK 23:17
10. Chris Terkelsen Farum Tisvilde OK DEN 24:09
26. Troels Nielsen Göteborg-Majorna OK 25:16
29. René Rokkjær IK Hakarpspojkarna 25:37

http://www.hassleholmsok.nu/elitserien/page.php?lang=sv&page=pml