Skip to main content

Condes & DOF indgår aftale

| Administrator | Nyheder 2005

Gråzonen omkring Forbundet's brug af Condes er nu fjernet.

Condes er et 100 % dansk IT-program til banelægning og printstyring.
Det er Finn Arildsen der står bag udvikling og udbygningen af programmet, som har fået stor udbredelse i hele verden.

Det har hidtil alene været muligt for klubberne at købe en licens. En licens der omfattede alle medlemmer af klubben så programmet kan lægges ind flere forskellige PC'ere.
Der har længe været uklarhed om forbundets brug af programmet.
Kortkonsulentent har haft en gratis demolicens og eliteudvalget sin egen ”klublicens”. Øvrige aktiviteter i U-grupper, vedrørende bladet, i kursusmateriale etc. har været en gråzone.

Efter forhandling er der nu indgået en samlet aftale, som dækker alle løb, træninger, kurser & o-tekniske aktiviteter, der arrangeres af udvalg, grupper og ansatte under DOF. Fælleslicensen dækker uanset om det er et landsudvalg eller et kredsudvalg der står for arrangement eller aktiviteten.
Der er ikke ændret i reglerne for klublicenser.

Programmet hentes via nettet på nedenstående www-adresse.
Koder til: "DOF (Fælleslicens)" som den officielt hedder, kan du som ansvarlige i et udvalg eller en gruppe få hos Troels Christiansen, på Sekretariatet. Det sker via en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Opgiv dit navn, din klub og det udvalg/den funktion under DOF du repræsenterer.

Læs mere om Condes via link herunder. Det er: Dansk orientering i verdensklasse!

http://www.finn.arildsen.com