Skip to main content

DM-nat aflyst

| Administrator | Nyheder 2005

Stormen har været så hård ved Stendal/ulvedal plantager, at arrangørerne vælger at aflyse.

For fem år siden måtte flere løb aflyses eller flyttes. Nu sker det desværre igen. Denne gang går det ud over DM-nat.
Arrangørerne skriver selv om situationen sådan:

Karup Orienteringsklub skal arrangere DM-natorientering lørdag den 2. april 2005 i Stendal/Ulvedal plantager.
Banelægger Jan Nielsen har d.d. været i skoven for at besigtige skaderne efter stormen den 8. januar. Vi har haft en helikopter til at flyve over området, så Jan kunne tage nogle billeder af skoven, og konklusionen er, at det ikke er muligt at afvikle løbet den 2. april, idet der er væltet alt for mange træer.
Hvis skovdistriktet får ryddet nogenlunde op, vil vi foreslå, at arrangementet flyttes til efteråret.


Vi håber der findes en løsning, så alle DM-medaljer kan finde en ejermand her i 2005.