Skip to main content

Diplomtræneruddannelse 2007-2008

| Administrator | Nyheder 2006

DIF tilbyder nu igen forbundene muligheden for at starte på Diplomtræneruddannelsen i henholdsvis Århus og Brøndby (hold 10 og 11)

DOF har tidligere haft 13 på uddannelsen ( Mads Ingvardsen, Lars Lindstrøm, Kim Rud, Anne Konring Olesen, Jan Jacobsen, Morten Pedersen, Thomas Hjerrild, Jan Scheel, Brian Lund, Ulrik Staugaard, Thomas Fredberg, Michael Sørensen og Johan Mc. Lassen).
For tiden har vi fire gående på uddannelsen (Henrik Jørgensen, Henrik Hinge, Claus Lyngby og Søren Skaarup Larsen)

Vi ser fortsat meget gerne, at kvalificerede og interesserede tager DIF/DOF Diplomtræneruddannelsen, hvorfor der her gøres opmærksom på, at der nu igen til januar starter hold til DIF-delen.

DIF’s Deltagerkriterier
Kursisten skal have gennemført sit eget forbunds træneruddannelse niveau I og II eller have tilsvarende baggrund.
Ansøgere til DIF’s diplomtræneruddannelse, som ikke formelt opfylder uddannelseskriteriet for optagelse, vil kunne blive bedt om at bestå en optagelsesprøve inden uddannelsen.

Diplomtræneruddannelsen består også af en idrætsspecifik del – en DOF del. For at starte DOF-delen skal der minimum være 5 – 7 personer på holdet. Alle tidligere deltagere på diplomtræneruddannelsen har fået DOF-delen på nær de fire, der går på uddannelsen i øjeblikket. Hvis to til tre personer melder sig til den Diplomtræneruddannelse, der starter til januar, vil vi kunne tilbyde DOF-delen – dels til de fire, der nu er i gang med uddannelsen og dels til de nye. DOF-delen vil da blive gennemført med start efterår 2007 og med afslutning i 2008.

Prisen for DIF-delen er ved en forbundsindstilling 12.500 kr. Denne del udgør i alt 180 lektioner.
Dertil kommer en betaling for DOF-delen, der udgør 3.000 kr. Denne del består af 30 lektioner samt en projektdel ansat til 20 lektioner

Yderligere information om DIF-delen kan fås ved henvendelse til DIF, tlf. 4326 2046 ved Jan Milandt, uddannelseskonsulent eller til DOF ved K. K. Terkelsen, sportschef, tlf. 7587 1705.

Informationsbrochurer og tilmeldingsblanket kan downloades fra www.dif.dk

Ansøgningsfrist 1. december

http://www.dif.dk/index/publikationer-traening.htm?pubid=267&searchit=&kat_id=%20%2012