Skip to main content

IOF holdt ikke hviledag

| Administrator | Nyheder 2006

Mens landsholdsløberne fik en fortjent hviledag, var der tæt program for de IOF deligerede og udvalgsmedlemmer under IOF

The XXIII IOF Ordinary General Assembly, der er den højeste myndighed i IOF, holdt idag sit afsluttende møde. Her blev der stemt om de fremlagte forslag, og foretages valg til Council.

Men forud er gået et par dage med indledende uformelle møder, hvor forslagene er blevet præsenteret og debatteret. Flere af forslagene på dagsordenen er blevet forhandlet og justeret.

Internationalt demokrati er en tung størrelse. Alt foregår på engelsk og med stor grundighed.

Som noget nyt besluttede The Ordinary General Assembly en strategi for udvikling af International Orienteering Federation 2006 - 2012. Det er første gang man vælger at se så langt ind i fremtiden og gå så konkret til værks.

Stragien bygger på en vision om at orientering skal blive anerkendt som en verdensomspændende sportsgren, der er attraktiv for alle, og som er synlig og værdsat på verdensplan, herunder er optaget på det olympiske program ved såvel sommer- som vinterlege.

Herefter følger en beskrivelse af de værdier, vi skal bygge fremtiden på, samt vores målsætninger og konkrete handleplaner.

IOF medlemmerne besluttede at indlemme Korea som fuldgyldigt medlem og sanktionerende budget, medlemsbidrag og forskellige lovændringer.

Endelig blev det vedtaget at WOC 2010 holdes i Norge, og WOC 2011 i Frankrig.

Møderne i General Assembly er slut, mens møderne i Council og de forskellige Commissions fortsætter i aften og de kommende dag.

http://www.orienteering.org/