Skip to main content

Søren Bobach og Signe Klinting i DOF's juniorelite

| Administrator | Nyheder 2006

Junioreliten er efter Junior VM blevet justeret - det har givet plads til de to VM medaljetagere Søren Bobach og Signe Klinting

Juniortrænerne giver denne motivering for optagelse af de to unge løbere i DOF's juniorelite:
- "Begge løbere har i løbet af 2006 gennemgået en fornem udvikling og demonstreret, at de er talenter med fremtidigt potentiale. Træningsindsatsen har været flot og er uden tvivl en del af årsagen til, at de har opnået stor fysisk fremgang. De tager uimponeret imod udfordringer og er i stand til at levere flotte resultater uanset om det er i egen eller en ældre aldersklasse. Begge løbere har således vundet DM-nat, DM-sprint, SM-klassisk og KUM for blot at nævne en del af de flotte præstationer. Fremgangen kulminerede til testløberne til Junior-VM på Fanø, hvor de med sejre og 2. pladser slog endegyldigt fast, at de hører til i Junioreliten. Beslutningen om at optage dem i Junioreliten var således allerede truffet inden afgang til Junior-VM i Litauen".